1. juni overtager SF Studios distributionen af Sonys film i Danmark

1. juni overtager SF Studios distributionen af Sonys film, ja, ikke bare i Danmark, men i hele Skandinavien. UIP har ellers de senere mange år stået for distributionen, men 1. juni er det kapitel altså slut.

Ja, faktisk lancerer SF Studios allerede den første film fra Sony den 23. maj. Det er horrorfilmen ”Brightburn”.

Til Danske Biografer udtaler Frederik Malling Juul, film- og distributionschef i SF Studios: ”Vi er meget stolte over, og glade for at kunne fortælle at SF Studios pr. 1. juni overtager distributionen af SONY Pictures i Danmark og resten af Skandinavien. Den første titel er horrorfilmen ”Brightburn”, som har release den 23. maj, og så kommer filmene ellers som perler på en snor hen over sommeren.”

SF studios har overtaget distributionen af Sonys film på et meget favorabelt tidspunkt, da studiet har en stærkere line-up, end set længe: ”Spider-Man: Far From Home”, ”Men in Black International” og Quentin Tarantinos ”One Upon a Time in… Hollywood” er alene de stærke titler fra Sony, som SF Studios lancerer over sommeren.  Nedenstående en fuldstændig liste over samtlige Sony-titler frem til jul.

Og at det sker samtidig med 100-året for SF Studios grundlæggelse, kan jo ikke være finere.

Frederik Malling Juul kalder det da også ”en flyvende start på samarbejdet” og fortsætter: ”sammen med Warner Bros., vores acquisition-titler og vores mange spændende danske projekter, har vi en utrolig stærk portefølje at præsentere til de danske biografer. Vi glæder os meget til resten af 2019!”

Og den glæde kan man jo kun erklære har godt afsæt!

Filmene fra Sony Pictures i resten af 2019:

BRIGHTBURN

Premieredato: 23/5-2019
Genre: Gyser
Instruktør: David Yarovesky
Medvirkende: Elizabeth Banks, Jackson A. Dunn og David Denman
Plot: Hvad nu hvis et barn fra en anden verden nødlandede på jorden, men i stedet for at blive en helt for menneskeheden, viser sig at være noget langt mere skummelt?

MEN IN BLACK INTERNATIONAL

Premieredato: 13/6-2019
Genre: Action/sci-fi
Instruktør: F. Gary Grey
Medvirkende: Chris Hemsworth, Tessa Thompson, Liam Neeson, Emma Thompson og Rebecca Ferguson
Plot: Men in Black har altid beskyttet jorden mod universets værste udskud. I det nye eventyr står de overfor deres hidtil største trussel: En muldvarp i egne rækker 

SPIDER-MAN: FAR FROM HOME

Premieredato: 2/7-2019
Genre: Action/sci-fi
Instruktør: Jon Watts
Medvirkende: Tom Holland, Zendays, Jake Gyllenhaal, Michael Keaton, Samuel L. Jackson, Jon Favreau og Marisa Tomei
Plot: Efter begivenhederne i ”Avengers: Endgame” tager Peter Parker og hans venner på sommerferie i Europa, hvor Peter skal forsøge at redde hans venner fra skurken, Mysterio

THE ANGRY BIRDS MOVIE 2

Premieredato: 8/8-2019
Genre: Computeranimation
Instruktør: Thurop Van Orman og John Rice
Originale stemmer: Awkwafina, Peter Dinklage, Bill Hader, Jason Sudeikis og Rachel Bloom
Plot: De frygtløse fugle og de beregnende grønne grise tager deres løjer til nye højder

ONCE UPON A TIME IN… HOLLYWOOD

Premieredato: 15/8-2019
Genre: Krimi/thriller
Instruktør: Quentin Tarantino
Medvirkende: Brad Pitt, Leonardo DiCaprio,  Margot Robbie, Al Pacino, Dakota Fanning, Luke Perry, Kurt Russell, Tim Roth, Michael Madsen, Emile Hirsch, Bruce Dern og James Marsden
Plot: Filmen foregår i Los Angeles, sommeren 1969 og filmen fokuserer på en mandlig tv-skuespiller, som har medvirket i en hit-serie og er på udkig efter en vej ind i filmindustrien. Hans kammerat er på udkig efter det samme. Det rædselsvækkende mord på Sharon Tate og fire af hendes venner, udført af Charles Mansons kult, lurer i bag filmens hovedhistorie

ZOMBIELAND: DOUBLE TAP

Premieredato: 17/10-2019
Genre: Gyser/komedie
Instruktør: Ruben Fleischer
Medvirkende: Rosario Dawson, Emma Stone, Abigail Breslin, Woody Harrelson, Bill Murray, Jesse Eisenberg, Luke Wilson og Dan Aykroyd
Plot: Columbus, Tallahasse, Wichita og Little Rock flytter til det amerikanske fastland, og står overfor zombier af en ny videreudviklet slags

CHARLIE’S ANGELS

Premieredato: 24/10-2019
Genre: Action/eventyr
Instruktør: Elizabeth Banks
Medvirkende: Naomi Scott, Elizabeth Banks, Kristen Stewart og Patrick Stewart
Plot: Reboot af actionkomedien baseret på tv-serien fra 1970’erne. En ny generation af detektiver arbejder for den mystiske Charlie

BLACK AND BLUE

Premieredato: 28/11-2019
Genre: Action/krimi
Instruktør: Deon Taylor
Medvirkende: Naomie Harris, Frank Grillo og Tyrese Gibson
Plot: En nyuddannet kvindelig politibetjent opdager at flere korrupte betjente har myrdet en narkohandler. Hændelsen bliver optaget på hendes body cam, og de korrupte betjente begynder en jagt efter hende og optagelserne. For at gøre ondt værre, har betjentene fortalte en kriminel bande, at hun står bag narkohandlerens død

UNTITLED JUMANJI: WELCOME TO THE JUNGLE SEQUEL

Premieredato: 25/12-2019
Genre: Action/eventyr
Instruktør: Jake Kasdan
Medvirkende: Dwayne Johnson, Kevin Hart, Jack Black, Karen Gillian, Danny DeVito og Danny Glover
Plot: Opfølger til hittet fra 2017 om det mystiske brætspil, som man er tvunget til at gennemføre for at overleve