11 grunde til musik- og filmbranche ikke kan sammenlignes

A - A FILMBRANC (720x331)

Med jævne mellemrum bliver filmbranchen sammenlignet med musikbranchen, når snakken falder på de udfordringer filmbranchen står overfor.

Senest udtalte Direktør Ulf Lund, TDC/YouSee, under det filmpolitiske møde i mandags: ”Musikbranchen griner af jer!”

Så højt er der nu ingen grund til at råbe det. For det afslører nemlig afgrundsdyb uvidenhed.

Denne udtalelse kan kun besvares med, at både teleoperatører og musikindustri øjensynligt har valgt at tage bind for øjnene og halm i ørerne, i denne problematik.

Ganske uden sammenligningsgrundlag sætter musikindustri og teleoperatører lighedstegn mellem musik- og filmindustri.

Men disse brancher kan må ingen måde sammenlignes, og nedenstående er 11 årsager til hvorfor:

1. Der er gigantisk forskel på produktionsprisen på en spillefilm og en sang.

2. Musikbranchen har været og er plaget af enormt pirateri. I filmbranchen er der intet pirateri, så længe danske film vises i biograferne. Det er først, når danske film netop bliver udgivet på dvd/blu-ray og digitale medier, pirateriet opstår.

3. Film- og musikbranchens forretningsmodeller er vidt forskellige. Musikbranchen har aldrig opereret med vinduer, det har filmbranchen til gengæld og det har været en tordnende succes. Selv Det Danske Filminstitut anerkender vinduernes fortsatte nødvendighed for filmbranchen.

4. Hovedårsagen til at musikindustriens indtægter røg i frit fald, var fordi de tidligere tvang pladekøbere til at købe 11 numre, hver gang køberen blot ville have et enkelt. Det satte de digitale medier en stopper for. Her kunne man nemlig købe det ene nummer pladekøberen var interesseret i. Årsagen til at filmbranchens indtægter er gået i frit fald i home entertainment-sektoren, er den lave prissætning, som er dikteret af illegale hjemmesiders tilbud om – kvit og frit – at kunne få adgang til film.

5. Musik er produceret for enhver form for højtaler, spillefilm er produceret med henblik på visning på biografernes store lærred.

6. Musikindustrien har aldrig haft en platform som tangerer biografers. En platform som gennem hele forløbet har genereret større og større indtægter til filmens producenter og distributører. Hvis biografer ikke havde fandtes, ville spillefilmen været afgået for længst og så måtte danskerne nøjes med billige danske tv-film, reality- og gameshows.

7. Biografer og koncerter kan på ingen måde sammenlignes af talrige årsager: blandt andet går indtægterne fra koncerter ikke til pladeselskaberne, hvorimod indtægterne fra biograferne altid går direkte til distributører og filmproduktionsselskaber. I biograferne kan aktørerne ikke opleves ’live’, det kan de til koncerter.

8. Musiknumre afspiller køberen af musik talrige gange, langt den overvejende del af spillefilm ses kun én gang.

9. Musik kan man nyde, mens man er i gang med alt muligt andet, en spillefilm kræver fuld koncentration over et par timer.

10. Hvis spillefilmsindustrien havde oplevet den samme omsætningsnedgang som musikindustrien, efter overgangen til de digitale medier, ville der slet ikke være nogen spillefilmsindustri.

11. Spillefilms lancering i biograferne, garanterer en opmærksomhed helt enestående i medieverdenen. Musikbranchen har ikke et tilsvarende værktøj, som garanterer en lignende opmærksomhed og blåstempling af værket.