13. december åbner MovieHouse i Hellerup

Torsdag den 13. december slår Tatjana og Michael Obel dørene op for deres MovieHouse i Hellerup. Til at varetage den daglige drift han biografægteparret ansat Lars Jørgensen, som tidligere har været landedirektør for Nordisk Films Biografer. Det er således erfarne folk der står bag den nye biograf.

Biografen er placeret på taget af Experimentarium og får således Danmarks flotteste biografudsigt fra foyerområdet, udover Øresund.  

Den nye biograf har to store sale, tre mindre sale og et kæmpe lounge- og caféområde, med frit udsyn til Øresund, placeret i det 2000 m2 store lejemål. Og der bliver plads til ca. 500 biografgæster i alt.  

Der er naturligvis installeret den nyeste tekniske teknologi og luksussæder, der kan lægges helt ned, mens man ser film.  

Obel-ægteparret ejer i forvejen biografer i Helsingør, Hjørring og Slagelse og kaster nu et tocifret millionbeløb i den nye biograf. 

Nedenstående et lille kig på liggestolene den nye biograf er udstyret med, samt den spektakulære opgang til biograferne (der er dog også elevator).