2 mio. kroner i støtte til danske kunstbiografer

DB - BLACKAERSJS (720x327)

Kilde: Det Danske Filminstitut – Filmupdate

Filminstituttet har netop tildelt 2 millioner kroner i støtte til otte danske kunstbiografer. Støtten skal bidrage til kunstnerisk og kulturel mangfoldighed i danske biografer over hele landet.

Det er biografer med et repertoire af arthouse-film: kunstnerisk markante, men ofte kommercielt smalle film. Det drejer sig bl.a. om ikke-amerikanske spillefilm, film fra talentordningen New Danish Screen, dokumentarfilm i spillefilmslængde og film, som har modtaget arthouse-filmstøtte fra Filminstituttet.

Otte biografer har modtaget kunstbiografstøtte i 2015:

Biffen (Aalborg)

Cafe Biografen (Odense)

Cafe Slotsbio (Hillerød)

Gloria Biograf (København)

Nicolai Biograf og Cafe (Kolding)

Reprise Teatret (Holte)

Vester Vov Vov (København)

Øst for Paradis (Aarhus)