5 hindringer for ”The Screening Room” bliver en realitet

DB - ABLACKHURDLE (720x329)

Modstandere – fra biografejerne over Wall Street-analytikere til James Cameron og Christopher Nolan – siger forslaget vil gøre uoprettelig skade på biograferne og ændre forbrugernes vaner for evigt.

Sean Parker og Prem Akkarajus forsøg på at kollapse biografvinduet, og gøre nye film tilgængelige i hjemmet for $50 på samme dag de har premiere i biograferne, er blevet modtaget med en brandstorm som har givet gnist til en voldsom gætteleg om, hvorvidt Parker og Akkaraju rent faktisk er i stand til at overbevise et flertal af Hollywood-studierne til gøre film tilgængelige for tjenesten.

Hidtil har Parker, medstifter af Napster, og musikmanden Akkaraju, ikke talt offentligt om deres idé, “The Screening Room2. Tværtimod har de ladet en lang række højtprofilerede filmskabere, der samtidig er aktionærer i foretagnet, herunder Peter Jackson og J.J. Abrams, forklare, hvorfor tjenesten ikke er en trussel mod biograferne.

Ifølge Jackson vil ”The Screening Room” kun henvender sig til forbrugere der ikke går i biografen, mens Abrams siger “The Screening Room” vil være “gavnlig” for biografejerne, fordi de ville få andel i indtægterne.

Tirsdag afviste NATO ideen, og meddelte at enhver beslutning om at afkorte biografvinduet bør tages af biografejere og Hollywood-studierne, ikke ”en tredjepart”. NATO forklarede også d’herrer Jackson og Abrams at biografejerne nok selv skal afgøre hvad der er godt for dem.

Her er fem hindringer for ”The Screening Room”:

Prissætning
“Jeg tror $50 er for lavt, og jeg kan se en masse kannibalisering, især på familiefilm. Det bliver meget billigere for en familie på fire at blive hjemme. Børn kan have venner til overnatning og 10 piger vil kunne se ”Frost 2”. Og gymnasieelever kan mødes og se en film på et storskærms-tv,” udtaler analytikeren Eric Handler fra MKM Partners. “Jeg tror, ​​det ville få en betydelig indvirkning på filmindustrien.”

Man kan ikke presse tandpastaen tilbage i tuben
Tilbyder man simultanudsendelse af film i både hjemmet og biograferne, vil det for altid ændre forbrugernes adfærd og forventninger. “Prisen for fiasko er temmelig høj,” udtaler en leder i filmindustrien som ikke kan udtale sig offentligt om sagen, efter at have underskrevet en fortrolighedsaftale med “The Screening Room”. “Og hvis en sådan tjeneste rent faktisk skader filmbranchens samlede indtægter, kan man ikke presse tandpastaen tilbage i tuben. Ånden er ude af flasken.” Og tilføjer: “Folk er ofte villige til at se en film to gange på to forskellige platforme, først i biografen og senere på VOD eller DVD. Hvis man kan se filmen simultant i både hjemmet og i biografen, vil man så betale for at se filmen igen? Jeg tror det ikke.”

Der er også bekymring for, at kunderne hurtigt vil ønske lavere priser.

Ikke nok støtte fra biograferne
Hidtil har AMC Entertainment, som eneste biografkæde, underskrevet en hensigtserklæring om at ville indgå aftale med “The Screening Room”, mens Regal Entertainment og Cinemark, landets to største kæder efter AMC, har sagt nej. Og Artcinema Foreningen, der repræsenterer 600 mindre artcinemas og uafhængige biografer, har udtalt at ”The Screening Room” er en dårlig idé.

Filminstruktørerne er ueinge
Parker og Akkaraju var smarte nok til at få en række filmskabere til at acceptere positionen som rådgivere. Men nu har James Cameron og Christopher Nolan udtalt modstand overfor tjenesten. Og det er muligt, nogle af dem der siger de støtter ”The Screening Room”, vil trække sig når de oplever ramaskriget fra biografejerne.

Pirateri
De amerikanske studier og biografejerne er blevet forsikret om, at den $150 dyre boks, som filmene hentes igennem, er beskyttet mod piratkopiering. Men mange er stadig bekymret. “Uanset hvilken software, hvad skal så stoppe forbrugerne i at optage filmene på deres iPhone? At bringe filmene ind i hjemmet simultant med biografpremieren giver forbrugerne mulighed dele filmene ulovligt ,” siger James Camerons producent, Jon Landau.

Insidere siger dog, at ”The Screening Room” vil benytte vandmærke-teknologi til at identificere enhver, der forsøger at optage filmen med et videokamera eller en iPhone.