Disse 18 film skal redde dansk film tørskoet i land i år

Den danske markedsantal, for året hidtil, er pr. 14. april på imponerende 37,4 procent. Milevidt over de 29,0 procent politikerne har sat som mål for danske film fra og med 2019.

Otte danske spillefilm er foreløbig blevet udsendt i biograferne i 2019, tilskuerantallet på disse otte film kan iagttages nedenstående.

At 2019 er startet så flot skyldes dog først og fremmest Anders Matthesens ”Ternet ninja” (i alt pt. 942.676 tilskuere) og til en vis grad Hella Joofs ”Happy ending” (i alt 139.355 tilskuere), der begge havde premiere i 2018, og som har haft den største andel af deres tilskuerantal i 2019.  

7,5 måned resterer af 2019, så ingen årsag til at sejrsrusen skal forblinde dansk film til at tro ”den er hjemme”.

Nedenstående de atten danske film, som bliver udsendt i hvad der resterer af 2019, og som gerne skulle sikre dansk film et slutresultat med en markedsandel på helst langt over 29 procent.

De 18 film repræsenterer en samlet produktionspris på ikke mindre end 355,1 millioner kroner. I den dyre ende finder vil film som Niels Arden Oplevs ”Ser du månen, Daniel” (kr. 41,0 mio.), Fenar Ahmads ”Valhalla” (kr. 34,3 mio.), Jonas Arnbys ”Selvmordsturisten” (kr. 33,6 mio.) Jesper W. Nielsens ”Undtagelsen” (kr. 29,6 mio.) og Anders Refns ”De forbandede år” (kr. 28,0 mio.).

I den billige ende finder vi film som Laurits Flensted-Jensens ”Usynligt hjerte” (kr. 4,2 mio.), Josefine Kirkeskovs ”Lifeboat” (kr. 6,2 mio.), Fabian Wullenwebers ”Ninna” (kr. 6,2 mio.), Jeanette Nordahls ”Kød og blod” (kr. 12,3 mio.) og Malou Reymanns ”En helt almindelig familie” (kr. 12,6 mio.).

61 procent af de atten film er støtten gennem konsulentordningen, 28 procent gennem markedsordningen og 11 procent gennem New Danish Screen.


TIL VI FALDER
Premieredato:
25. april 2019
Instruktør: Samanou Acheche Sahlstrøm (”I dine hænder” (2.912))
Medvirkende: Dar Salim, Lisa Carlehed og Francesc Garrido
Genre: Drama
Produktionsselskab: Meta Film
Distributør: Scanbox
Budget: kr. 23,6 millioner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: Nogle år efter deres søn forsvandt under en ferie på en lille spansk ø, tager ægteparret Adam og Louise tilbage for at afslutte politisagen. Det bliver et vemodigt og overvældende gensyn med det sted, hvor de engang var lykkelige


USYNLIGT HJERTE
Premieredato:
9. maj 2019
Instruktør: Laurits Flensted-Jensen (Debutant)
Medvirkende: Victoria Carmen Sonne, Christian Andersen Busk, Niklas Herskind, Kevin Lakomy og Mikkel Haagerup Lind
Genre: Drama
Produktionsselskab: Walenciak Film
Distributør: Reel Pictures
Budget: kr. 4,2 millioner
DFI-støtteordning: NDS
Plot: En fortælling om tre skæbner, der elsker hinanden, men har glemt, hvordan man siger det. Niklas har ansvaret for to mænd med Down’s Syndrom, Laura går til casting på en pornofilm, og Frederik planlægger et overfald. I glimt og øjeblikke møder vi dem, mens de jagter livet – og hinanden


DE FRIVILLIGE
Premieredato:
13. juni 2019
Instruktør: Frederikke Aspöck. (”Labrador” (-) og (”Rosita” (12.386)). Baseret på teaterstykket med samme titel af Lars Husum
Medvirkende: Jacob Lohmann, Anders Matthesen, Søren Malling og Christopher Læssøe
Genre: Dramady
Produktionsselskab: SF Studios
Distributør: SF Studios
Budget: kr. 15,0 millioner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: Den berygtede erhvervsmand og jetsetter Markus Føns er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald vælger Markus at gå i frivillig isolation blandt fængslets svageste indsatte


KAPTAJN BIMSE
Premieredato:
27. juni 2019
Instruktør: Kirsten Skytte (Debutant) og Thomas Borch Nielsen (”Skyggen” (6.538), ”Ørkenens juvel” (104.912), og ”Disco ormene” (158.714)) og. Baseret på en bog af Bjarne Reuter
Medvirkende: Jesper Asholt og Peter Frödin
Genre: Animation/liveaction
Produktionsselskab: 41Shadows
Distributør: UIP/41Shadows
Budget: kr. 13,1 millioner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: Anna på 7 år har glemt sin dukke Sophie i sommerhuset. Hendes forældre vil ikke hente dukken straks, så Anna tager sagen i egen hånd og flyver med sin bamse, Kaptajn Bimse og andenpiloten Goggeletten ud på en eventyrlig rejse ind i finurlighedernes verden for at redde Sophie


KØD OG BLOD
Premieredato:
15. august 2019
Instruktør: Jeanette Nordahl (Debutant)
Medvirkende: Sidse Babett Knudsen, Sandra Guldberg Kampp, Joachim Fjelstrup og Elliott Crosset Hove
Genre: Krimi/thriller
Produktionsselskab: Snowglobe
Distributør: Scanbox
Budget: kr. 12,3 millioner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: Da Idas mor omkommer i en bilulykke, placeres den kun 17-årige pige hos sin tante og sine voksne fætre. Idas nye hjem er fyldt med kærlighed, men i kraft af familiens kriminelle levevej, bliver det efterhånden sværere og sværere for Ida at adskille vold og kærlighed


UNDTAGELSEN
Premieredato:
29. august 2019
Instruktør: Jesper W. Nielsen. (”Den sidste viking” (11.114), ”Forbudt for børn” (6.004), ”Okay” (235.610), ”Manden bag døren” (38.864), ”Store planer” (73.279) og ”Der kommer en dag” (237.821)). Baseret på en roman af Christian Jungersen
Medvirkende: Danica Curcic, Amanda Collin, Lene Maria Christensen og Sidse Babett Knudsen
Genre: Thriller
Produktionsselskab: Fridthjof Film
Distributør: SF Studios
Budget: kr. 29,6 millioner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: Filmen fortæller historien om Iben og Malene, der begge modtager dødstrusler, og det går op for dem, at deres arbejde på Dansk Center for Information om Folkedrab har bragt dem i livsfare


SER DU MÅNEN, DANIEL
Premieredato:
 29. august 2019
Instruktør: Niels Arden Oplev. (”Portland” (6.495), ”Fukssvansen” (100.531), ”Drømmen” (407.800), ”To verdener” (312.190), ”Mænd der hader kvinder” (959.369), ”Dead Man Down” (3.014), ”Kapgang” (244.589) og ”Flatliners” (6.520)). Baseret på en bog af Puk Damsgård
Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Esben Smed, Sofie Torp, Sara Hjort, Jens Jørn Spottag og Christine Gjellerup Koch
Genre: Drama/thriller
Produktionsselskab: Toolbox Film
Distributør: Nordisk Film Distribution
Budget: kr. 41,0 millioner
DFI-støtteordning: Marked
Plot: Beretningen om en af de mest spektakulære kidnapningshistorier i nyere tid, da den unge danske fotograf Daniel Rye sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien sammen med 23 andre udlændinge. Filmen er netop blevet udtaget som åbningsfilm i Biografklub Danmark-sæsonen 2019/20.


MUGGE & VEJFESTEN
Premieredato:
19. september 2019
Instruktør: Michael Wullf og Anders Morgenthaler (”Princess” (9.514), ”Ekko” (10.183), ”Carsten og Gittes filmballade” (15.280), ”Æblet og ormen” (23.612) og ”I am Here” (882)). Baseret på en bog af Michael Wullf og Anders Morgenthaler
Medvirkende: (stemmer) Jens Jacob Tychsen, Iben Hjejle, Martin Brygman og Sofie Linde.
Genre: Animation
Produktionsselskab: Zentropa Entertainments
Distributør: Nordisk Film Distribution
Budget: kr. 19,5 millioner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: Filmen handler om den 10-årige knægt Mugge, hvis forældre er ved at gå fra hinanden. Mugge beslutter sig for at bringe sine forældrene sammen igen og det skal ske ved årets vejfest


JAGTSÆSON
Premieredato:
3. oktober 2019
Instruktør: Tilde Harkamp. (”Iqbal og den hemmelige opskrift” (192.515))
Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Stephania Potalivo, Mille Dinesen og Lærke Winther
Genre: Komedie
Produktionsselskab: Nordisk Film
Distributør: Nordisk Film Distribution
Budget: kr. 17,2 millioner
DFI-støtteordning: Marked
Plot: Den nyligt fraskilte singlemor Eva tager på wellness-weekend med barndomsveninden Marlene for at hjælpe hende gennem sin midtvejskrise. Med på turen er også Isabella, den nye unge kæreste til Evas eksmand, som maser sig på for at overtage rollen som bedsteveninde for Marlene. Det bliver en tur, der får det absolut værste frem i pigerne


GOOSEBOY
Premieredato:
3. oktober 2019
Instruktør: Michael Wikke og Steen Rasmussen. ”Russian Pizza Blues” (19.454), ”Hannibal & Jerry” (200.053), ”Motello” (8.353), ”Flyvende farmor” (261.061) og ”Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger” (188.163))
Medvirkende: Thomas Refslund Ravn, Frida Luna Roswall Mattson, Milo Campanale, Thomas Vaern Gabrielsson, Szhirley, Nicolas Bro og Søren Malling
Genre: Familiefilm/komedie
Produktionsselskab: SF Studios
Distributør: SF Studios
Budget: kr. 19,3 millioner
DFI-støtteordning: Marked
Plot: Viggo lever og ånder for spilverdenen. En dag ændres hans liv dog brat, da en gås crash-lander på altanen, og det ovenikøbet viser sig, at gåsen kan tale! Gåsen er desperat for at indhente sin flok, men har brækket vingen, så Viggo må træde i karakter og hjælpe sin nye ven


VALHALLA
Premieredato:
10. oktober 2019
Instruktør: Fenar Ahmad. (”Ækte vare” (32.868) og ”Underverden” (180.643))
Medvirkende: Roland Møller, Dulfi Al-Jabouri, Reza Forghani, Cecilia Loffredo, Saxo Moltke-Leth, Sanne Salomonsen  Asbjørn Krogh Nissen, Jacob Lohmann, Stine Fischer Christensen, Andreas Jessen, Ali Sivandi, Patricia Schuman og Bjørn Fjæstad
Genre: Fantasy
Produktionsselskab: Profile Pictures
Distributør: Nordisk Film Distribution
Budget: kr. 34,3 millioner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: I filmen kommer vikingebørnene Røskva og Tjalfe på en stormfuld rejse fra Midgård til Valhalla med guderne Thor og Loke. Livet i Valhalla viser sig dog at være truet af den frygtede Fenrisulv og jætterne. Side om side med guderne må de to menneskebørn kæmpe for at bevare Valhalla og redde verden fra Ragnarok


EN HELT ALMINDELIG FAMILIE
Premieredato: 24. oktober 2019
Instruktør: Malou Reymann (Debutant) (Foto)
Medvirkende: Mikkel Bo Følsgaard, Kaya Toft Loholt, Rigmor Ranthe og Neel Rønholt
Genre: Drama
Produktionsselskab: Nordisk Film
Distributør: Nordisk Film Distribution
Budget: kr. 12,6 millioner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: Filmen handler om en familiefars kønsskifte og er inspireret af instruktørens egne oplevelser.


KOLLISION
Premieredato:
7. november 2019
Instruktør: Mehdi Avaz. (”Mens vi lever” (100.115))
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Rasmus Bjerg, Nicolas Bro, Karla Avaz, Sebastian Jessen, Cecilie Stenspil, Casper Crump, Charlotte Munck, Tommy Kenter, Gordon Kennedy, Henning Jensen, Albert Rudbeck Lindhart og Jess Dorph-Petersen
Genre: Drama
Produktionsselskab: Rocket Road Pictures
Distributør: Nordisk Film Distribution
Budget: kr. 19,0 millioner
DFI-støtteordning: Marked
Plot: Filmen handler om en familietragedie. Sorgen får familien til at falde fra hinanden, og midt i det hele står den ni-årige datter, Liv, der ender som kastebold mellem moren og faren


SELVMORDSTURISTEN
Premieredato:
21. november 2019
Instruktør: Jonas Alexander Arnby (”Når dyrene drømmer” (3.296))
Medvirkende: Nikolaj Coster-Waldau, Tuva Novotny, Solbjørg Højfeldt og Sonja Richter
Genre: Dramady
Produktionsselskab: Snowglobe
Distributør: Scanbox
Budget: kr. 33,6 millioner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: Filmen følger Max, hvis liv drejer sig om én ting – at holde sin hjernetumor i ave. Det vil sige, indtil han hører om et hotel et sted i polarcirklen, som tilbyder en helt særlig service. Under Max’ ophold afsløres en sandhed, der tvinger ham til på ny at forholde sig til livet, døden og sin egen perception af virkeligheden


DE FORBANDEDE ÅR
Premieredato:
25. december 2019
Instruktør: Anders Refn. (”Strømer” (307.689), ”Slægten” (199.840), ”De flyvende djævle” (9.281) og ”Sort høst” (107.199)).
Medvirkende: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Gustav Dyekjær Giese, Sylvester Byder, Lue Dittmann Støvelbæk og Mads Reuter
Genre: Krigsdrama
Produktionsselskab: Space Rocket Nation
Distributør: Scanbox
Budget: kr. 28,0 millioner
DFI-støtteordning: Marked
Plot: Med udgangspunkt i en velhavende dansk familie, gennemleves Anden Verdenskrig med alle de dilemmaer, udfordringer og konflikter krigen udløser

Kommende danske film i 2019, dog endnu uden premieredato:


LIFEBOAT
Premieredato:
tba/2019
Instruktør: Josefine Kirkeskov (Debutant)
Medvirkende: Pål Sverre Hagen, Sebnem Hassanisoughi og Sofia Helin
Genre: Drama
Produktionsselskab: Snowglobe
Distributør: Scanbox
Budget: kr. 6,4 millioner
DFI-støtteordning: NDS
Plot: Iben er på en romantisk ferie på havet med sin kæreste. Da de redder en flygtningekvinde, tvinges Iben til at konfrontere sin fortid


NINNA
Premieredato:
tba/2019
Instruktør: Fabian Wullenweber. (“Klatretøsen” (237.513), “Tvilling” (6.504), ”Cecilie” (64.054) og ”Bora Bora” (75.780))
Medvirkende: Susanne Juhász, Peter Gantzler og Jesper Asholt
Genre: Komedie
Produktionsselskab: Milk and Honey
Distributør: Sweet Chili Entertainment
Budget: kr. 6,4 milloner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: Filmen handler om den 40-årige, rapkæftede Ninna, som står i den lokale grill i Præstø og som bliver kastet ud i sit livs krise, da hendes 18-årige søn Dennis, tillader sig at flytte hjemmefra, lang tid før Ninna havde forestillet sig at dette ville ske! Samtidig forelsker hun sig i Morten, hendes nye overbo


NOTAT (Arbejdstitel)
Premieredato: tba/2019
Instruktør: Ole Christian Madsen (”Pizza King” (49.243), ”En kærlighedshistorie” (91.609), ”Nordkraft” (195.265), ”Prag” (207.522), ”Flammen & Citronen” (673.764), ”Superclásico” (187.733) og ”Steppeulven” (38.778))
Medvirkende: Lars Brygmann, Nikolaj Coster-Waldau, Jakob Oftebro, Sonja Richter, Adam Buschard og Albert Arthur Amiryan
Genre: Drama
Produktionsselskab: Creative Alliance
Distributør: SF Studios
Budget: kr. 20,0 millioner
DFI-støtteordning: Konsulent
Plot: Filmen tager udgangspunkt i hændelserne i 2015, hvor to mistede livet og flere blev såret, da en radikaliseret IS-sympatisør angreb et kulturhus og synagogen i København