Åbent brev til Claus Ladegaard fra Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber

DB - ABLACKBØRNFIULM (720x342)

DB har modtaget dette åbne brev til Claus Ladegaard fra Kim Bruun, Formand, Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber:

Kære Claus Ladegaard,

Hjerteligt og oprigtigt tillykke med din udnævnelse til direktør for DFI.

Din accept af jobbet viser, at du ejer både mod og mandshjerte. Begge dele kan sikkert blive nødvendige i din stilling.

Jeg håber og tror, at du vil være en god mand på posten. Derfor vil jeg ikke ønske dig held og lykke – du får brug for hårdt arbejde og kan ikke sætte din lid til flygtige størrelser som held eller lykke.

I din Kronik i Politiken den 26. januar tager du fat på et emne, som ligger mit hjerte nær: Børns og unges mediebrug. Det er glædeligt, hvis du vil bruge netop dette område som løftestand for en debat om filmaftalen. Vi har nemlig brug for en åbenhjertig debat om, hvad vi gør med børnene og deres levende billeder.

Der er mange grunde til at interessere sig for børns og unges opdragelse og indføring i filmmediet:

Mediet er enormt stærkt og har potentiale til at definere sin tilskuers opfattelse af tænkelige og ønskelige verdener.

Børn og unge er i endnu højere grad end voksne i en formbar og søgende fase. Derfor skylder vi voksne de kommende generationer at være lydhøre over for, hvilke filmiske fortællinger de gerne vil møde. Men også hvilke fortællinger vi gerne vil have, at de møder.

Børn og unge har ret til at blive stimulerede. Det har de, fordi en barn- og ungdom fyldt med inspirationer, udfordringer og engagement er nogle af kodeordene for en tryg og lykkelig opvækst. Og en tryg og lykkelig opvækst er som bekendt en empatisk spore til kreativitet, selvstændighed og demokratisk tankegang og dermed det bedste værn mod medløb, fanatisme og radikalisering.

Derfor er det en god idé at møde de opvoksende generationer, hvor de er. Med streaming, YouTubevideoer, computerspil med meget mere.

På den anden side og helt egoistisk skal vi være opmærksomme på, at dagens børn og unge er morgendagens filmskabere. Hvis vi vil gøre os håb om at se gode danske film om 10-15-30 år, skal vi sikre os, at de møder filmmediet i al dets kunstneriske mangfoldighed. Jeg gider sgu ikke se YouTubevideoer nu, og jeg gider det endnu mindre, når jeg bliver endnu mere gammel.

Vi skal nemlig også være opmærksomme på, hvad filmen ellers kan. I Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber er vi enige om at ’Film skal ses i fællesskab’. Oplevelsen af at sidde sammen med andre mennesker og dele en film; det kollektive sug af spænding, det fælles grin, lyden af knitrende poser, duften af popcorn. Dén særlige oplevelse man aldrig kan have foran en skærm. Mennesket er først for alvor menneske i selskab med andre mennesker.

Derfor må spillefilmen ikke blive nedprioriteret på bekostning af diverse andre (forgængelige) medier. Spillefilmen er (kan i hvert fald være) fællesskabsskabende. Når vi ser film udspillet på vores modersmål i hjemlige omgivelser og med genkendelige problemstillinger, bliver vi opmærksomme på den kulturkreds, vi er en del af, og vi oplever os som spejlede og mødt.

Vores oplevelse i DaBUF er, at børnene godt gider at se film – i fællesskab med deres jævnaldrende og gerne formidlet af voksne med en holdning til, hvad de får fyldt i hovedet. Vores erfaring er, at drengene forsvinder, når de kommer i teenagealderen. Men de bogslugende piger er også storforbrugere af vores tilbud om at se gode film i mørket. (De klogeste af drengene har gennemskuet dette og kommer også). Bare fordi en del af drengene opgiver spillefilmene (i biografen) skal vi ikke skylle barnet ud med badevandet og nedprioritere danske spillefilm for børn og unge. Vi skal opruste for at holde dem endnu bedre fast. Vi skal give dem store oplevelser i det unikke rum biograflignende visningssteder tilbyder: Et rum til fordybelse, samvær, refleksion og almindeligt tidsfordriv.

Vi skal ikke fremme, at Danmark bliver en nation af tabletkiggere, men derimod sørge for at sætte det sociale fællesskab, når vi ser film, højest på den filmpolitiske agenda!

Kim Bruun,

Formand DaBUF

Om DaBUF:
En god filmklubkollega har kaldt os børnefilmklubber for ’filmbranchens brugtvognsforhandlere’. Vi griber fat i film, som er spillede ud i biograferne, giver dem en overhaling, en indledning og en billigere pris. Og lader ellers som om filmene er så gode som nye. Hvilket de også er, hvis de ejer de fornødne kunstneriske kvaliteter eller oplevelsesmæssige potentiale.

Hvis du vil vide mere:
Tankerne bag dette indlæg kan i deres helhed læses på https://www.dabuf.dk/omdabuf/teser/