Årtusindets ti største danske succeser

(Foto: Anders Matthesen, dansk films nye konge)

Dansk film har fået en ny konge og det skal naturligvis hyldes gennem en præsentation af dette årtusindes ti største danske succeser.

Vi begynder nedefra:

10. Jagten (672.512 tilskuere)

Thomas Vinterbergs brag af en comeback-film fra 2013 kostede 20,8 millioner kroner og er blevet set af 1.116.892 tilskuere i udlandet. Filmen har indtjent 3,4 millioner kroner i USA.

Mads Mikkelsen spiller børnehavepædagogen Lucas. Da en af Lucas’ elever, Klara, i et presset øjeblik påstår, at Lucas har blottet sig for hende, begynder rygtet at spredes i det lille landsbysamfund. Og selv om Lucas er ganske uskyldig i anklagen, lægger både naboer og venner afstand til ham. I øvrigt medvirker Susse Wold, Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe, Anne Louise Hassing og Bjarne Henriksen.

B.T.’s Niels Lind Larsen tildelte filmen maksimum stjerner og gav filmen følgende ord med på vejen: ”Vinterberg instruerer med en kærlig hånd og en sikkerhed, der for mig at se gør ”Jagten” til hans bedste film overhovedet.”

Foruden en Oscar-nominering i kategorien ”Bedste fremmedsproget film” vandt filmen ikke færre end 38 filmpriser, deriblandt tre priser i Cannes, tre Bodil- og seks Robert-priser.

Årsag til succes: Mads Mikkelsen, Biografklub Danmark samt tidspunktet for udsendelsen af dette drama, otte måneder efter triumfen i Cannes, havde sikret filmen en awareness, som kun få danske film er kommet til del.

9. Flammen & Citronen (673.764 tilskuere)

Ole Christian Madsens flotte storfilm “Flammen & Citronen” (2008) kostede 45,8 millioner kroner at producere og blev set af 137.286 tilskuere i udlandet. Filmen indtjente 831.000 kroner i USA.

Modstandsfolkene i skikkelse af Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen spiller henholdsvis den effektive og kompromisløse Bent, også kaldet Flammen, og den følsomme Jørgen, der havde dæknavnet Citronen. I øvrigt medvirker Stine Stengade, Peter Mygind, Mille Lehfeldt og Jesper Christensen.

Bo Green Jensen i Weekendavisen skrev blandt andet: ”Ole Christian Madsens besættelsesdrama kombinerer romantisk metode og historisk revisionisme i en stilmæssigt gennemført storfilm. Det har ingen for alvor haft held med før nu.”

Filmen vandt en enkelt Bodil samt fem Robert-priser, alle i tekniske kategorier.

Årsag til succes: Filmen omhandlede den indiskutabelt mest kendte frihedskæmper-duo fra Anden Verdenskrig. Timingen var perfekt, hvilket blev understreget af den succes, som kom Hvidstengruppen til del fire år senere. Danskerne var atter modne til denne genre, efter 50 års pause.

8. Flaskepost fra P (702.451 tilskuere)

Den tredje Jussi Adler-Olsen filmatisering fra 2016. Filmen kostede 37,0 millioner kroner og blevet noteret for et tilskuerantal i udlandet på 196.645.

Denne franchise har vist sig at have en fantastisk holdbarhed. Det er meget lidt, der er gået af ballonen i modsætning til mange andre franchises, som har store problemer med at holde tilskuerantallet oppe.

Selv ikke en udskiftning af instruktøren betød noget nævneværdigt, efter at Peter Petter Moland overtog tøjlerne efter Mikkel Nørgaard, som pludselig fik travlt med at lave ”Klovn Forever”. Ud fra et tilskuermæssigt synspunkt skulle Nørgaard dog have holdt sig til afdeling Q.

Flaskepost fra P handler om to søskende, der forsvinder fra en religiøs menighed i Danmarks provins. Carl Mørck og Assad fra politiets afdeling Q forbinder sagen med et otte år gammelt nødråb i en flaskepost. De to betjente dykker ned i det religiøse samfund, hvor de kommer på sporet af en lang række uanmeldte mord på børn, der er bortført fra stærkt troende familier.

Men selvom serien sagtens holder publikum i kog, kan det samme ikke siges om anmelderne, som denne gang var yderst forbeholdne. Nanna Frank Rasmussen skriver i sin tre-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten: ”Flaskepost fra P er mest optaget af at være en hæsblæsende thriller, der kan få publikum til at holde vejret. Så glemmer vi måske også rent, at historien er tyndere end en kop kaffe fra 7-Eleven.”

Årsag til succes: En sikker og langtidsholdbar opskrift på en effektiv thriller med hovedpersoner, vi kan identificere os med.

7. Kvinden i buret (724.509 tilskuere)

Den første filmatisering af Jussi Adler-Olsens romaner fra 2013, kostede 39,5 millioner kroner at producere. Denne film gør frasen ”den svære anden spillefilm” til skamme. Dansk films Mr. Box-office, Mikkel Nørgaard, indtager her sin første placering på denne liste. Men bare vent, han dukker op igen! ”Kvinden i buret” er noteret på 327.288 tilskuere i udlandet.

Efter en uheldig episode på jobbet tvangsforflyttes vicekriminalkommissær Carl Mørck til den nye afdeling Q for uopklarede sager. Her opdager Carl mysteriet om den sporløst forsvundne politiker Merete Lynggaard. Han tror ikke på teorien om, at hun begik selvmord, og trods chefernes protester graver Carl og hans assistent, Assad, dybere i sagen, der viser sig at rumme mange dunkle hemmeligheder.

I de bærende roller ses Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Sonja Richter og Mikkel Boe Følsgaard.

Man kan ikke påstå at filmpriserne ligefrem hagler ned over denne genre, men en enkelt blev det da til: Special Jury Award til Mikkel Nørgaard ved Courmayeur Film Noir in Festival 2013.

Niels Lind Larsen i B.T. gav filmen fem stjerner og følgende ord med på vejen: ”Nørgaard og manuskriptforfatter Nikolaj Arcel har taget nogle modige og overraskende gode valg ved at skære gennem al hverdagsrealismen og lægge vægt på stemningen, krimigenren og det dragende mørke”.

Årsag til succes: Jussi Adler-Olsens umådeligt populære roman, et skuespillerhold, som ramte lige mellem øjnene, og så havde danske tv-serier gjort krimidramaer til et must-see.

6. Hvidstengruppen (764.516 tilskuere)

Anne-Grethe Bjarup Riis’ 23,2 millioner kroner dyre film fra 2012 tog store dele af det danske biografpublikum med storm. Historien om modstandsgruppen fra Randers-området, tilsat uforfalsket Morten Korch, var virkelig noget, der gik i folkesjælen.

Jens Jørn Spottag, Bodil Jørgensen, Bjarne Henriksen, Anne Louise Hassing og Jesper Asholt spiller filmens væsentligste roller og forbliver ren hjemmeavl, idet filmen ikke har solgt en eneste biografbillet uden for de danske grænser. Teknisk instruktør på filmen var Anders Refn.

Jacob Wendt Jensen skrev i Berlingske Tidende, at filmen “går direkte i din DNA og videre tilbage til vores forfædre. Men den gør os også i stand til at forstå, hvordan mennesker, som i dag står i samme situation andre steder i verden, kan have det.” Og kvitterede med fire stjerner.

Omvendt var Henrik Queitsch i Ekstra Bladet en smule mere forbeholden, da han kastede to stjerner efter filmen med følgende bredside: ”stiv, unuanceret og ufatteligt gammeldags.”

Filmen vandt publikumspriser ved Bodil- og Robert-uddelingen samt ved filmfestivalen i Hamborg.

Årsag til succes: Om end filmanmeldernes meninger var delte, var publikum komplet ligeglade. Filmen ramte publikums higen efter symboler på nationalfølelse.

5. Fasandræberne (768.233 tilskuere)

Den anden Jussi Adler-Olsen filmatisering om Afdeling Q fra 2014. Og endnu engang stod Mikkel Nørgaard ved roret og har dermed sin anden spillefilm på denne liste. Filmen kostede 39,5 millioner kroner at producere og er foreløbig blevet set af 206.680 tilskuere i udlandet.

I 1994 findes et tvillingepar dræbt i et sommerhus. Politiet mistænker nogle rigmandsbørn fra en kostskole, indtil en lokal outsider påtager sig skylden for mordene. Tyve år senere genåbner vicekriminalkommissær Carl Mørck sagen, da han finder et gammelt nødopkald fra en pige ved navn Kimmie. Hun forsvandt siden sporløst, men Carl og hans assistent Assad er ikke de eneste, der leder efter Kimmie …

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares ses atter i rollerne som henholdsvis Carl Mørck og Assad, mens Johanne Louise Schmidt er deres tro hjælper på kontoret. Danica Curcic spiller Kimmie, og Pilou Asbæk og David Dencik er filmens skurke.

Filmen vandt publikumsprisen ved Robert-uddelingen i 2015.

Filmmagasinet Ekkos Bo Tao Michaëlis var ovenud begejstret og skriver i sin fem-stjernede anmeldelse: ”Lad det være sagt fra begyndelsen: ”Fasandræberne” er markant bedre end ”Kvinden i buret”. Filmen er mere raffineret fortalt og veksler fint mellem forskellige tempi.”

Årsag til succes: Jussi Adler-Olsens romaner har vist sig at være præcis den slags ”ejendom”, enhver filmproducent drømmer om at sikre sig rettighederne til. Og publikumsinteressen er enorm til den slags nordiske krimifortællinger.

4. Journal 64 (770.824 tilskuere)

Den fjerde og seneste Jussi Adler-Olsen filmatisering fra 2018 blev seriens største succes. Og denne gang stod Christoffer Boe ved roret. Filmen kostede 38,3 millioner kroner at producere.

To søskende forsvinder fra en religiøs menighed i Danmarks provins. Carl Mørck og Assad fra politiets afdeling Q forbinder sagen med et otte år gammelt nødråb i en flaskepost. De to betjente dykker ned i det religiøse samfund, hvor de kommer på sporet af en lang række uanmeldte mord på børn, der er bortført fra stærkt troende familier.

For sidste gang skulle vi opleve Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i deres ikoniske roller som Carl Mørck og Assad. Ligeledes var Johanne Louise Schmidt og Søren Pilmark på plads som hhv. tro hjælper på kontoret og overordnet. Blandt de øvrige medvirkende ses Signe A. Mannov, Jacob Lohmannn, Amanda Collin og Jacob Oftebro.

Fares Fares hjemtog en fortjent Robert for bedste birolle i år.

B.T.’s Birgitte Lorentzen har den mest begejstrede anmelder, i en ellers noget forbeholden modtagelse af filmen: “…er dybere og mere essentiel end de to foregående film, og det – synes jeg – gør denne filmatisering mere interessant. Og at den så yderligere er krydret med underspillet sort humor med fine punchlines, som Fares Fares og Nikolaj Lie Kaas dygtigt får sat i skabet, gør det hele både mere fordøjeligt og elegant.”

Årsag til succes: Filmen blev under stor reklametorden lanceret under banneret: ”For allersidste gang”. Denne kulmination på en i forvejen stor succes-serie, gjorde filmen til seriens mest succesfulde. Det er dog en sandhed med modifikationer. Jo, nok er det efter al sandsynlighed sidste gang vi skal se Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i rollerne som Mørck og Assad, men filmatiseringerne af Jussi Adler-Olsens romaner fortsætter. ”Marco effekten” står på premierelisterne angivet til at få premiere 1. oktober 2020.

3. Italiensk for begyndere (828.730 tilskuere)

Producenten Ib Tardinis mesterstykke af en film fra 2000. Lone Scherfigs lavbudget-diamantbesatte forretning var dogmefilm #12.

Filmen blev i udlandet set af hele 2.932.364 biografgængere, heraf 767.719 tilskuere alene i USA.

Så når Scherfig præsenterer den lune danske humor, er det virkelig noget, der rejser godt. Alene i USA havde filmen en indtægt på over 25,0 millioner kroner, hvilket jo er imponerende i forhold til de sølle 380.000 kroner, ”Klovn: The Movie” indtjente over there.

Men det var selvfølgelig også før, danske film begyndte at blive udsendt simultant på vod og i biograferne i USA, hvilket stort set har kvalt billetsalget på danske film i de amerikanske biografer.

Anders W. Berthelsen, Ann Eleonora Jørgensen, Peter Gantzler og Lars Kaalund kan ses i komedien om den enlige præst, der ankommer til en provinsby, hvor eneste oplivende moment er et italiensk-kursus på aftenskolen.

Kim Skotte kaldte i Politiken ”Italiensk for begyndere” for ”en dansk komedie, hvor man ikke bare ler ad personerne, men også lever og føler med dem”.

Filmen blev tildelt en enkelt Bodil for bedste kvindelige birolle og tre Robert-priser, blandt andet i bedste manuskript-kategorien. Komedien blev ligeledes tildelt en lavine af internationale filmpriser, blandt andet Sølvbjørnen ved Berlin Filmfestivalen.

Årsag til succes: Efter at ”Festen” havde sat Dogme på publikums dagsorden, kulminerede denne bølge med Scherfigs komedie. At filmen samtidig præsenterede en ny frisk skuespillergeneration, sikrede kun filmen yderligere opmærksomhed.

2. Klovn: The Movie (855.174 tilskuere)

På andenpladsen over de største succeser i dette årtusinde finder vi den dengang spillefilmdebuterende Mikkel Nørgaards guldrandede forretning, ”Klovn: The Movie” fra 2010. Det er Nørgaards tredje placering på denne liste. Filmen kostede blot fjorten millioner kroner at producere. Den er baseret på tv-serien af samme navn, som løb over stuealteret i hele seks sæsoner.

I lyset af Casper Christensens øvrige meritter på filmområdet, når han står uden sine Klovn-makkere, kan Frank Hvam og Mikkel Nørgaards bidrag til denne films succes ikke overvurderes nok.

At den humor, Hvam og Christensen repræsenterer, har svært ved at slå an uden for Danmark, blev bevist gennem de udenlandske tilskuerantal. Filmen blev i udlandet samlet kun set af 52.569 tilskuere, fortrinsvis i de øvrige nordiske lande. I USA var indtægterne på sølle kr. 380.000. Selvom en amerikansk genindspilning har været på tale, er den dog aldrig blevet til noget.

De danske anmeldere var generelt tilfredse med resultatet, og Erik Jensen i Politiken gav filmen fem stjerner og følgende ord med på vejen: ”Det har været en stilsikker fornøjelse fra start til slut for de efterhånden let rynkede drengerøve.”

Filmen vandt publikumsprisen ved Robert-prisuddelingen i 2011 samt tre Zulu Awards, blandt andet i bedste film-kategorien.

Årsag til succes: Efter amerikansk forbillede har en biografudgave af en umådelig populær tv-serie ofte vist sig som succes-opskrift. Dog sjældent helt i samme klasse som Klovn

1. Ternet Ninja (946.502 tilskuere)

Ja, og så er der i år kommet nye konger i dansk film. De hedder Ternet ninja og Anders Matthesen og står for den mest sete danske film i dette årtusinde. Den animerede film kostede beskedne 17,8 millioner at producere, så vi kan roligt fastslå at der er tale om en guldrandet forretning. Filmen er endnu ikke blevet noteret for tilskuerantal i udlandet.

Anders Matthesen stod for manuskriptet, baseret på hans egen bog og samtidig havde multitalentet indtalt den overvejende del af stemmerne. Thorbjørn Christoffersen stod for animationen.

Filmen blev entydigt rosende modtaget af pressen. Nicki Bruun i Filmmagasinet Ekko kaldte den ”…en vidunderligt morsom og meningsfuld animationsfilm.”

Filmen blev ved Robert-uddelingen belønnet med hele to priser: Årets børne- og ungdomsfilm og Bedste adapterede manuskript.

Årsag til succes: ”Ternet ninja” har haft én lang, ubønhørlig trailerkørsel i form af ”Terkel i knibe” som mange havde set i både biografen og senere i home entertainment-sektoren. Filmen var blevet kult, så da Matthesen atter stod klar med en ny film, var de trofaste fans klar i hobevis. Filmen har ligeledes haft formidabel ’repeat-business’ – folk har simpelthen set filmen flere gange i biografen. ”Ternet ninja 2” er på vej!

Lige ved og næsten:

  1. Den skaldede frisør (2012) – 644.720 tilskuere
  2. Klassefesten 2: Begravelsen (2014) – 604.561 tilskuere
  3. En kort en lang (2001) – 583.674 tilskuere
  4. Anja & Viktor (2001) – 572.036 tilskuere
  5. Kongekabale (2004) – 552.251 tilskuere
  6. Klassefesten 3: Dåben (2016) – 538.513 tilskuere
  7. En kongelig affære (2012) – 528.525 tilskuere
  8. Min søsters børn i sneen (2002) – 523.787 tilskuere
  9. Klassefesten (2011) – 517.799 tilskuere
  10. Klovn Forever (2015) – 512.224 tilskuere