Amazon er godt for filmindustrien, siger direktøren for filmfestivalen i Cannes

DB - ABLACKCANNESS (720x330)

Filmfestivalen i Cannes har åbnet døren for streaming-giganter i år, hvilket giver Amazon mulighed for at debutere på Cannes Film Festival nummer 69.

Festival-direktør Thierry Fremaux siger, at Amazons tilstedeværelse er godt nyt, fordi streamingtjenesten vil udsende filmene i Biograferne, inden de bliver tilgængelige på Amazons digitale tjeneste.

Filmindustrien foretrækker de såkaldte “vinduer”, så biograferne kan vise filmene eksklusivt. Netflix udsender filmene på en og samme tid i både biografer (dog ganske få)  og på deres streamingtjeneste.

“Amazon er anderledes end Netflix. Amazaon er en rigtig distributør og producent,” udtaler Fremaux lige inden festivalen åbner.

“De har Woody Allen, men også andre film. Så det er gode nyheder at takket være Amazon bliver disse film distribueret”.

Festivalen lægger ud med Woody Allens “Cafe Society”, en ud af fem Amazon-film udvalgt af festivalen. Tre af dem vil deltage i hovedkonkurrencen.

Nicolas Winding Refns “The Neon Demon”, Jim Jarmuschs “Paterson” og ‘Gimme Danger’ samt Park Chan-wooks “The Handmaiden” udsendes også af Amazon.

“Amazons tilstedeværelse i Cannes er ikke bare vigtig for Cannes Film Festivalen, det er vigtigt for hele filmindustrien,” fastslår Fremaux.

“Jeg synes der er godt nyt. Det er penge, det er nye penge. Når Amazon køber fem film er det et tegn på filmforevisning i biograferne lever,” afslutter festival-direktøren.