Amerikansk film gør stort comeback

Hvad amerikansk film ikke rigtig er lykkes med at levere i løbet af 2013 i Danmark, blev der så sandelig rettet op på mod afslutningen af 2013 og godt ind i det nye år.

De amerikanske successer har nærmest stået i kø.

“Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark”, “Frost” og “The Hunger Games: Catching Fire” er hidtil blevet set hhv. af 599.027, 487.553 og 370.103 i Danmark, på otte, seks og elleve uger.

Unavngivet ccc (720x553)

Det er da noget der vil noget.

Men det stopper ikke her: “The Wolf on Wall Street” har danskerne ligeledes taget godt i mod. På kun 4 uger er filmen blevet set af hele 177.831. “American Hustle” er ligeledes har en udmærket start og har bragt 33.535 danskere foran det store lærred på de første elleve dage.

For slet ikke at tale om “Det regner med frikadeller 2: Madkampen”, som lykkes med at bringe 30.262 danskere i biffen på de første fire dage.

Engelske “One Chance” har ligeledes opnået publikums gunst med 72.557 tilskuere de første tre uger.

Dansk film er blevet sat skakmat med en markedsandel for januar på sølle 4,7 %, mod sidste års samlede 28,5 %. Eneste danske film, som har haft nævneværdigt besøgstal, har været “Nymphomaniac”, som siden 1. juledag er blevet set af 43.654, og har udvist en fantastisk ’staying power’.

Til gengæld har Sverige i samme periode forsøgt, med en vis succes, at forsvare de nordiske farver med “Den hundredeårige”, “Hokus Pokus”, “Alfons Åberg” og “Emil og Ida fra Lønneberg”, som hidtil er blevet set af hhv. 124.148, 33.791 og 7.182, på hhv. seks, seks og to uger.

Gudsketakoglov er der en meget stor chance for dansk film tager revanche i februar. Det skal “Klassefesten 2: Begravelsen”, “Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage” og “Kartellet” meget gerne sørge for.

Amerikansk film vil dog give dansk film kamp til stregen med “Lego filmen – et klodset eventyr”, “12 Years a Slave”, “Winter’s Tale” og “Lone Survivor”.

De danske biografer er under alle omstændigheder kommet fint ind i 2014.

København, den 3. februar 2014

Kim Pedersen
Formand, Brancheforeningen Danske Biografer