Analyse: LED Cinema Screens

DB - ABLACKLED (720x329)

Af David Hancock

1aaab (150x150)

Note: David Hancock er direktør i IHS MARKIT, som er et analysefirma der har fokus på stort set alle grene af filmindustrien.

På dette års CinemaCon, blev en ny teknologi uventet fremvist af to store teknologivirksomheder, som en mulighed for biografvisning. Både Samsung og Sony gav demoer af store LED skærme som kunne være egnede til biografer. De to selskaber havde forskellige tilgange til fremvisningen og begge er på forskellige stadier af deres produktudvikling.

Sony havde en åben visning af firmaets Crystal LED (CLED) teknologi. Skærmen var omkring fem meter i bredden, med visning af flere klip fra blandt andet Ang Lees ”Billy Lynn’s Halftime Walk” i 120 billeder i sekundet og 4K. Det så vældig godt ud. Skærmens lysstyrke er mange gange kraftigere end hvad man oplever ved en konventionel biografvisning. Skærmen er panel-baseret LED og kan derfor gøres større ved at tilføje flere paneler. Sony påpegede, at det på ingen måde var et færdigt produkt, men blev alene forevist for at få feedback på denne teknologi og for at se, om teknologien havde en fremtid i biografen.

Samsung tilbød en privat forevisning på en skærm som var 10 meter i bredden. Det er Samsungs LED-skærm. Forevisningen var kun for få udvalgte som deltog i CinemaCon. Samsung mener at være tæt på en DCI-certificering, hvilket overraskede flere ved konferencen. Skærmen er blevet testet ved Keio Universitet Test Facility for at undersøge om den imødekommer DCI’s krav. GDC’s nye ”Jetreel”, som ellers kun tilbyder kæmpelærreder, har Samsung LED som et af deres tilbud.

Et tredje selskab, HSI Immersive, har siden CinemaCon også præsenteret deres LED-skærm, som specifikt er rettet mod 3D i biografen, kendt som Havavision 3D LED. Selskabet hævder, at den nye skærm garanterer ringe eller ingen ingen 3D svimmelhed (kvalme og hovedpine som til tider er blevet tillagt 3D-systemer, specielt dengang 3D kun var i 35mm). Virksomheden er lige nu på rundtur i USA, for at præsentere deres skærm for biograferne, men også til forlystelsesparker, museer og messearrangører. På rundturen præsenteres 6mm, 2,5 mm, og 1.87mm pixel på 3D LED-skærm. Skærmen kan gøre større eller mindre. Selskabet hævder, skærmen overgår DCI-specifikationerne og undergår pt. DCI- certificeringsprocessen.

Analyse:

Meningerne om denne teknologi vil være delte. Nogle vil elske det, på grund af billedkvaliteten og de driftsmæssige fordele. Andre vil hade det, fordi det ikke er projektion og ‘bare ikke er biograf’. Det har potentiale til at være virkelig ødelæggende for den eksisterende struktur i filmindustrien. Uden et lærred og projektor i biografen, vil det være en radikal afvigelse og dette kan meget vel være en for stor mundfuld for en meget konservativ industri. Men efter at have overvundet modstanden mod digital filmforevisning i de seneste år, kan konservatismen være en saga blot, og industrien nu mere vant til nye teknologier.

Enhver overgang til LED skærme vil tage lang tid for biografbranchen, måske endda flere årtier. Teknologien er på et tidligt stadie, og der er fortsat meget arbejde som skal gøres, inden biograferne kan opstille skærmene i biografsalene. Introduktionen af LED skærmen har medført en del forvirring på markedet, netop som vi nærmer udskiftningen at de første generationer af digital projektion. Fremstillere af digitale udstyr tilbydes allerede talrige muligheder, når udstyret skal udskiftes: Xenon, UHP kviksølv, laser fosfor (to typer), RGB-laser (to typer), og nu LED skærme.

Det centrale spørgsmål er nok udsalgsprisen, selvom ingen udsalgspriser endnu ikke er offentliggjort. Forretningsmodellen for på LED-skærmen kan være vanskelig størrelse, hvis prisen er for høj. Selv om det løser nogle problemer: såsom lysstyrke og kontrast, problemer som konfronterer biograferne, mens teknologikapløbet bevæger sig fremad, vil spørgsmålet om, hvordan man finansierer en meget dyr skærm, være en væsentlig faktor i teknologiens udbredelse. LED-skærmen har en forholdsvis lang levetid, men i virkeligheden kan levetiden også blive for lang, da de fleste forretningsmodeller opererer med periode på 10 til 15 år. Hvis producenterne kan præsentere en forretningsmodel (Sonys skærm holder i over 85.000 timer, med op til 50% tab i lysstyrke) er der en fremtid for LED skærme. Som med digital projektion, vil omkostningerne komme ned over tid, hvis volumen øges.

En masse spørgsmål står endnu ubesvaret, ud over udsalgsprisen.

Hvad sker der, hvis en LED pixel dør? Med et panel-baseret system, kan panelet i et problematisk område bare uden videre udskiftes? Et nyt panel vil jo sandsynligvis give mere lys, end de gamle paneler. Dette kunne forvaltes ved at have rådighed over ‘delvist brugte’ paneler. Det centrale er ikke at skulle udskifte hele skærmen, hvis blot en lille del af skærmen ikke længere fungerer.

Et andet afgørende spørgsmål med en LED-biograf skærm, er hvor højtalerne skal placeres. Med et perforeret lærred ved almindelig projektion, er højtalerne jo placeret bag lærredet. Dette er ikke muligt med en LED-skræm. Samsung erhvervede højtalerselskabet Harman International Industries for omkring $8 milliarder i november 2016, p.g.a. selskabets ekspertise inde for lyd. (Dog primært indenfor bilindustrien, men selskabet hos dog en bred eksperise) og gruppen mener, at det kan løse problemet med, at højttalerne placeres i LED-skærmen.

Spørgsmålet om hvad man skal kalde sådan en skærm er også dukket op. En LED Cinema Screen synes lidt for indlysende, men dog temmelig nøjagtigt. Andre forslag omfatter foreløbig “Direct View Screens”, “Active Cinema Screens”, “Direct Cinema Screen”, “Projection-less screen” og “Projection-free screen.”