”Annabelle 2: Skabelsen” kaster glans over de amerikanske biografer

DB - ABLACKANNABEL (720x337)

Gyseren “Annabelle 2: Skabelsen” indspillede hele $35,0 mio. i åbningsweekenden i USA. Ikke dårligt af en film med et budget på $15 mio.

David F. Sandbergs “Annabelle 2: Skabelsen” følger en dukkemager og hans kone som, efter at have mistet deres lille datter, åbner deres hjem for en nonne og adskillige piger fra et børnehjem. Dét varer dog ikke længe før de alle bliver målet for ondskaben fra dukkemageres skabning, Annabelle.

Gyseren markerer endnu en sejr for Warner Bros. efter “Wonder Woman” og Christopher Nolan’s “Dunkirk”, som forsætter med formidable styrke i sin fjerde weekend med $11,4 mio. ”Dunkirk” har indspillet $150 mio. i USA og er globalt oppe på $363,6 mio.

”Annabelle: Skabelsen” overraskede også på de internationale markeder, hvor den indspillede $36,7 mio.

Gyseren blev modtaget af 69%-rating på Rotten Tomatoes og en ”B”-rating på CinemaScore.

Animationsfilmen ”The store nøddekup 2” (”The Nut Job 2”) åbnede halvsløjt med $8,9 mio., hvilket er mindre end halvdelen af hvad den originale film, ”The Nut Job” indspillede i januar 2014.

”The store nøddekup 2” blev modtaget af en ynkelig 12%-rating på Rotten Tomatoes og en ”B+”-rating på CinemaScore.

”Glasslottet” (”The Glass Castle”), baseret på Jeannette Walls’ memoirs, indspillede magre $4,9 mio. Brie Larson, som bliver genforenet med sin “Short Term 12”-instruktør Destin Daniel Cretton, spiller Walls i filmen, mens Woody Harrelson spiller Walls’ alkoholiserede far, Rex, og Naomi Watts portrætterer hendes mor.

80% af premierepublikummet til ”Glasslottet” var kvinder.

Filmen blev modtaget af 49%-rating på Rotten Tomatoes og en ”A-”-rating på CinemaScore.

Nicolaj Arcels “The Dark Tower” faldt som en våd karklud fra første- til fjerdepladsen på den amerikanske top 10. Filmen faldt hele 58,9% i anden-weekenden og har til dato indspillet yderst skuffende $34,3 mio. totalt i USA.

1finlfinalweed (720x472)