Avatar: Historien bag alle forsinkelserne

I december i år fylder James Camerons intergalaktiske blockbuster ”Avatar” ti år.

Man kunne have forventet, med Hollywoods næse for penge, at verdenshistoriens mest indtjenende film forlængst have fået en række opfølgere.

James Cameron forsikrer os om, at fire opfølgere er på vej. Men hvornår kan vi forvente at se ”Avatar 2”?

I endnu et kapitel af ”Avatar 2’s” tilsyneladende uendelige udviklingshelvede, er udsendelsesdatoen i denne uge blevet skubbet endnu et år.

Men hvor mange gange er ”Avatar 2” egentlig blevet udskudt? Det fortaber sig efterhånden i glemslen, men her er en tidslinje:

2010: Da James Cameron besluttede sig for at lave ”Avatar 2”
Rent faktuelt har James Cameron snakket om efterfølgere til ”Avatar” siden 2006, tre år før den originale film blev udsendt.

Men snakken om ”Avatar 2” kom i højeste gear i oktober 2010, da Cameron bekendtgjorde han ville lave to opfølgere. Det skete efter ”Avatar” havde overgået Camerons egen kæmpesucces, ”Titanic”, som den mest indtjenende film nogensinde, med en indspilning globalt på over $2 milliarder.

På det grundlag forekom der uundgåeligt, at en så stor succes selvfølgelig skulle blive en franchise.

Tanken bag den foreslåede trilogi var at optage begge de to nye film samtidig, med premieren fastsat til 2014 og 2015.

2012: Hvem gider se en film i to dele?
I 2012 havde ”Avatar 2 og 3” øjensynligt fået det grønne lys. Eller sådan så det i hvert fald ud. James Cameron var spændt og snakkede om et samarbejde med speciel-effektvirksomheden WETA på New Zealand. Det drejede sig om et undervandsbevægelsessystem, som kunne vise Pandoras liv under havoverfladen.

Men filmens producent, Jon Landau, var ikke begejstret for konceptet bag planerne om efterfølgerne.

Så mens James Cameron planlagde at filme ”Avatar 2 og 3” samtidig, insisterede Landau på, at filmene skulle præsenteres som to helt selvstændige film. Til Hollywood Reporter udtalte Landau: ”Den slags film, der ender i problemer, er film der udsendes i 2 dele, og i virkeligheden kun er én film med lang pause. Vi vil have to uafhængige film.”

Samtidig påpegede Jon Landau at premieredatoen i 2014 ville blive vanskelig at nå. På dette tidspunkt kunne ingen jo vide, at det kun var begyndelsen på alle forsinkelserne.

2013: Nu laver vi tre opfølgere!
Til trods for løfter om en Avatar-trilogi, år tidligere, annoncerede James Cameron ideen om en fjerde film, for senere sige, at ”Avatar 3” ville runde serien af, og der senere ville blive lavet en prequel.

For en af de mest ambitiøse filmskabere i historien, lod det til Cameron ikke var i stand til at tage beslutninger.

Derefter blev det i december 2013 (kun et år fra den oprindelige udsendelsesdato for ”Avatar 2”) bekræftet, at ”Avatar 4” var medtaget i produktionsplanen og ville blive optaget samtidigt med de øvrige film i New Zealand. Det betød, at 2. del slet ikke var blevet optaget endnu. Ja, faktisk forelå der end ikke et færdigt manuskript på nogen af de tre nye film.

Det var nu tydeligt, at vi ikke ville komme til at se ”Avatar 2” i 2014, men måske i 2015.

Det løfte holdt dog ikke længe, da filmen blev skubbet til 2016. Men også det var en illusion.

2016: Der kommer også en fjerde ny film!
Det var på CinemaCon i april 2016, at James Cameron meddelte at han ikke planlagde en, to, eller tre, men hele fire nye efterfølgere til det verdensomspændende kæmpehit. Og alle filmene skulle optages simultant på New Zealand.

Med meddelelsen kom også reviderede udsendelsesdatoer i december 2018, 2020, 2022 og 2023.

Men var manuskripterne færdigskrevet? Var der sat dato for optagestart på New Zealand? Har vi virkelig brug for fire opfølgere til ”Avatar”, endsige blot en? Kunne James Cameron virkelig endelig holde fast i de valgte udsendelsesdatoer?

De ubesvarede spørgsmål hobede sig op.

Intet kom til at holde stik.

2017: Flere forsinkelser
Mindre end et år efter meddelelsen om, at ”Avatar” ville blive i fire nye afsnit, måtte James Cameron indrømme, at vi skulle vente lidt længere på ”Avatar 2”.

Inden for en måned præciserede Fox forsinkelsen og afslørede to-årige forsinkelser for hver film.

Opfølgerne ville blive udsendt på præcist angivne datoer: Den 18. december 2020, 17. december 2021, 20. december 2024 og 19. december 2025.

På dette tidspunkt var det mest konsekvente mønster, at filmene i det mindste skulle have premiere i en december måned.

Men senere det år, skete der noget fantastisk: kameraerne begyndte at rulle. Optagelserne på ”Avatar 2” begyndte med Sigourney Weaver, og introduktionen af ​​Kate Winslet, som lærte at dykke til undervandssekvenserne. Zoe Saldana kom på overarbejde da hun den ene dag skulle lave optagelser til 2’eren og den næste til 3’eren.

Alt begyndte af lysne. Måske vi alligevel ville kunne vende tilbage til Pandora på det lovede tidspunkt.

2019: Hvordan Disneys opkøb af Fox havde indflydelse på “Avatar 2, 3, 4 og 5”
Selv James Cameron, som den innovative, visionære filmskaber han er, kunne ikke have forudset hvordan Disneys opkøb af Fox ville påvirke Avatar-produktionen.

Walt Disney Studios tog en beslutning, som tidligere var underlagt Fox, og meddelte, at ”Avatar 2” og de tre efterfølgere igen ville blive forsinket endnu et år.

Det bedste man kan sige om den situation er, at nu har alle filmene i det mindste fået det grønne lys.

Men bag begrundelsen om at skubbe de fire film, lå en prioritering til fordel for ”Star Wars”, som ”Avatar” ellers ville kollidere med.

Man kan dog ikke bebrejde Walt Disney Studios for at stole på deres instinkt.

Og hvad så nu?
Det har været en lang vej for James Cameron at fuldføre sin vision. Selv den første ”Avatar” var længe undervejs, inden sin premiere i 2009. Cameron måtte jo vente på at teknologierne, som var forudsætningen for produktionen, var tilgængelige.

Men nu er teknologien på plads. Manuskripterne er færdige. Det grønne lys er tændt.

Så er der kun tilbage at krydse fingre.

De aktuelle danske premieredatoer på alle de nye “Avatar”-film:
”Avatar 2”: 16. december 2021
”Avatar 3”: 21. december 2023
”Avatar 4”: 18. december 2025
”Avatar 5”: 16. december 2027