“Batman v. Superman” falder dramatisk i USA, men bevarer førstepladsen

DB - ABLACKSUPERMN (720x337)

Zack Snyder’s ”Batman v. Superman: Dawn of Justice” faldt hele 68 procent i sin anden weekend – det er et af de største fald i historien på en superheltefilm, men filmen bevarede alligevel let sin førsteplads på den amerikanske top 10.

Filmen indspillede $52.4 mio. i weekenden og er nu oppe på fantastiske i alt $261.5 mio. i USA. Globalt har filmen indspillet over $650 mio.

Andre sammenlignelige superhelte-film har nok oplevet fald i anden weekenden, men dog ikke så dramatisk som ”Batman v Superman”: for eksempel faldt ”Avengers: Age of Ultron” 59 procent, “The Dark Knight” 53 procent, ”Man of Steel” 65 procent.

Det store fald skal dog ses i lyset af at ”Batman v Superman” indspillede hele $28 mio. til for-premiere, et tal som er inkluderet i åbningsweekenden.

Mange i filmindustrien mener at et fald på 68 procent er acceptabelt, når en film åbner så stort. ”Harry Potter og Dødsregalierne faldt 72 procent i anden weekenden og ”The Twilight Saga: The New Moon” faldt 70 procent.

Warner Bros. afviser enhver bekymring, og udtaler at filmen fortsat er en formidabel succes, efter at have slået talrige rekorder i åbningsweekenden.

”Batman v. Superman: Dawn of Justice” har da også allerede slået totalindspilningerne på en række superhelte-film, såsom ”Ant-Man”, ”Thor”, ”Wolverine” og ”Captain America”.

Der var i denne weekend ingen nye film i amerikanske biografer af interesse for danske biografejere.

Næste weekend åbner følgende film i de amerikanske biografer: Melissa McCarthy-komedien ”The Boss”, samt noget så sjældent som en amerikansk-russisk co-produktion: ”Hardcore” af Ilya Naishuller.

1abcdsjen (720x416)