“Batman v Superman” forventes at åbne med $300 mio. globalt

DB - ABLACKBATMAN (720x326)

Warner Bros. har været godt ude i tovene i over et år, og taget hårde slag i forbindelse med flops som “Pan” og “Jupiter Ascending”.

Gennem rækken af kropsstød har studiet holdt moralen oppe med udsigten at redningen ville komme fra DC Comics-universet.

På torsdag vil “Batman v Superman: Dawn of Justice” rulle ud i alverdens biografer og vil være Warner Bros.’ svar på Disney’s Marvel-univers. Hvis satsningen lykkes, vil turene til Neverland og Wachowski’ernes verden blive tilgivet. Hvis den ikke gør, vil Warner Bros.-bossen Kevin Tsujihara blive sat på hjul og stejle.

“Warner har brug for denne film bliver god,” udtaler Eric Handler, en analytiker hos MKM Partners. “Det er fødslen af et nyt DC-univers. Og snart vil der komme film med Wonder Woman og Justice League. Det er en meget vigtig film.”

Filmen er instrueret af Zack Snyder, som også stod bag “Man of “Steel.” Filmen har Henry Cavill i rollen som Superman og Ben Affleck er Batman. “Batman v Superman: Dawn of Justice” har kostet $250 mio. at producere. Det forekommer satsningen vil blive indbringende. “Batman v Superman” forventes at indspille $150 mio, i åbningsweekenden i USA, når 4200 amerikanske biografer byder fans af DC-universet velkommen, og mere end $300 mio. globalt, når filmen ruller ud ud i over 60 lande, hvilket indkludere Kina, verdens næststørste biografmarked.

“Basalt er det deres “Avengers,”” udtaler Jeff Bock, en analytiker fra Exhibitor Relations. “Buzz’en svirer, men Warner har også behov for at denne film bliver den største åbning af en film fra DC Comics-universet nogensinde.”

Warner Bros. overlader ikke meget til skæbnen. Studiet gør filmen tilgængelig på en lang række biograf-platforme. På det amerikanske marked vil superhelte-filmen åbne i 390 Imax-biografer, 3600 biografer vil vise filmen i 3D, 470 sale vil vise filmen på ekstremt store lærreder og 150 sale med bevægelige stole.

Forsalget har været robust og billetbestillingsportalen Fandango rapportere at “Batman v Superman” er den hurtigst sælgende superhelte-film i tjenestens historie, hvilket betyder at filmen slår mastodonter som “The Dark Knight Rises” og “Avengers: Age of Ultron.” på dette tidspunkt i forløbet.