Biografboom fortsætter. Nu også ny biograf på vej i Sønderborg

DB - ABLACKSØNDERBORG (720x324)

Per og Anitta Matthiesen åbner i februar 2018 ny biograf i Sønderborg. Det driftige ægtepar lover det bliver Danmarks mest moderne biograf.

Investeringen i den nye biograf bliver over 60 millioner kroner og ægteparret skyder selv mellem 12 til 15 millioner kroner i inventar.

Ikke alene bliver den nye biograf et forbillede for kommende byggerier i Danmark og Europa, det bliver også en af Danmarks mest luksuriøse og moderne biografer.

Den nye biograf, som bliver beliggende i bygningskomplekset ”Borgen” i Sønderborg, bliver med fem sale på i alt 545 siddepladser. Laserprojektorer vil sikre optimalt billede og lyden blive leveret gennem Dolby Atmos, som gengiver lyd fra både loft, vægge og gulv.

I forbindelse med den nye biograf kommer også et kiosk-område, en café, hvor man kan købe lune retter, samt et loungeområde

Det forventes den nye biograf årligt vil tiltrække over 150.000 gæster.

Per og Anitta Mathiesen driver også biografen ”Kinorama” i Aabenraa. Biografen i Aabenraa vil køre uændret videre. Den gamle biografbygning på Perlegade i Sønderborg vil blive sat til salg.