Biografer lukker i massevis fra 9/12

I 38 danske kommuner lukkes biograferne fra onsdag 9/12 til 3/1 2021. Det sker som led i at mindske coronavirus i at spredes (Arkivfoto)

Hele Region Hovedstaden (minus Bornholm), en række af Region Sjællands større kommuner samt Aarhus og Odense – i alt 38 kommuner skal fra onsdag den 9. december lukkes for en række aktiviteter.

Det medfører, at også biograferne i disse kommuner skal lukke. Det sker på linje med andre kulturinstitutioner, hjemsendelse af offentlig arbejdskraft, hjemsendelse af skoleelever (fra 5. klasse og op) samt lukning af hoteller, restauranter mv.

Anledningen gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) klart på et pressemøde mandag (7/12) klart:

“Vi har kunnet oprette en mere almindelig hverdag, end man har kunnet opleve i andre lande. Både vores økonomi og folkesundhed er kommet bedre gennem 2020, end vi havde turde håbet på. Men smitten er for høj, og sitautionen er for bekymrende. Derfor skal vi sætte ind, så vi får kontol over smitten og dermed epidemien,” sagde statsministeren.