Biografernes repertoire afspejler publikums ønske om at satse på det sikre.

Biografernes repertoiresammensætning er under stor forandring

185 spillefilm har pt. fundet vej til de danske biografers premiereliste over kommende film det næste års tid.

Der er 38 sequels/spinoffs, 40 film som er baseret på andet forlæg, 27 film som er baseret på virkelige begivenheder/personer, 4 genindspilninger samt 76 film, som er baseret på originale historier.

Der forekommer dog overlapninger i kategorierne, f.eks. er flere sequels og virkelig historier baseret på bøger.

DB - A SIKRE MED STREG - Kopi (720x366)

Som man kan iagttage er antallet af film baseret på sequels og virkelige historier er i fremmarch, på bekostning af de originale historier. Hertil skal også lægges de mange dokumentarfilm, som i disse år finder vej til biografernes repertoire.

Dokumentarfilm er dog ikke inkluderet i denne undersøgelse.

I en undersøgelse offentliggjort under rubrikken “Box-office” i Filmmagasinet Ekko #64, blev problematikken første gang tydeliggjort. Nedenstående samme undersøgelse, blot med et estimat for 2014/15 tilføjet

Det skal dog bemærkes, at publikum flytter sig med accelererende kraft mellem de forskellige kategorier. Hvor 47 % af publikum valgte originale historier i perioden 1989/91, hvor repertoiret var sammensat af 63 % film af denne type, valgte kun 26 % af se de originale historier i 2011/2013, hvor repertoiret var sammensat af 49 % film baseret på originale historier.

Spændende bliver det at følge publikumsudviklingen det næste års tid, hvor de originale film kun udgør 41% af repertoiret.

Publikum satser faktisk i endnu højere grad på det sikre, end repertoiret indbyder til. Man kan sige at publikum får flere originale film end publikumsantallet inden for denne kategori byder.

Man kan roligt udtrykke bekymring om originale historier overhovedet eksisterer på biografernes repertoire i nævneværdig grad om 15 år.