Biografklubben viser endnu engang sit værd med ”Green Book”

Netop som ”Green Book” har rundet 400.000 tilskuere, kan den foreløbige status fortælle, at i intet andet land i verden har en så stor andel af befolkningen set filmen. 

7,0 procent af den danske befolkning har set ”Green Book” og herfra er der et gigantisk hop til nummer to på listen, Schweiz, hvor kun 3,7 procent af befolkningen set filmen. 

Det var nøjagtig det samme billede vi så med ”A Star is Born”. Andelen af den danske befolkning, som har set Bradley Cooper og Lady Gaga i det fantastiske kærlighedsdrama, er nu oppe på 10,5 procent. I Norge har 5,7 procent af befolkningen set filmen, i England 6,5 procent, Holland 4,7 procent, mens Frankrig og Tyskland ligger og rasler rundt i bunden med kun hhv. 3,5 og 1,4 procent. 6,5 procent af nordamerikanerne har set ”A Star is Born”.  

Begge film er inkluderet i årets Biografklub Danmark-program. Så selvom ”Viggo-effekten” ikke skal undervurderes, kan biografklubbens utrolig positive effekt på tilskuerantallet dokumenteres med ”A Star is Born” og ”Green Book”.  

Hvis Danmark havde haft samme andel som Norge på ”A Star is Born”, kunne vi have barberet mindst 180.000 tilskuere af slutresultatet og biograferne kunne vinke farvel til en omsætning på samlet mindst 12-15 millioner kroner. Interessant nok er de 180.000 tilskuere lige præcis medlemsantallet i biografklubben i 2018/19. 

Havde Danmark fulgt andelen, som har set ”Green Book” i Schweiz, kunne vi have barberet 190.000 tilskuere af tilskuerantallet. 

Biografklubben gør beviseligt filmene meget, meget større! Og ikke kun gør klubben små film meget større, klubben gør også store film endnu større. 

Nedenstående skema viser hvor stor en andel af befolkningerne i udvalgte lande, som har set ”Green Book”.