Bliver ”Captain Marvel” verdens mest indtjenende action-heltinde?

Ja, meget kunne tyde på det. 

Efter kun 10 dages visning i alverdens biografer har ”Captain Marvel” allerede indtjent $760,3 millioner.  

Det bringer filmen helt op på sjettepladsen på listen over mest indbringende film med kvindelige action-heltinder. 

Brie Larson har allerede givet baghjul til Jennifer Lawrence i adskillige ”Hunger Games”-film og Linda Hunt i ”Terminator 2: Judgment Day”.  

Inden for få dage vil Larson også give baghjul til den sidste ”Hunger Games”-film og Gal Gabot i ”Wonder Woman”.  

Den sidste hindring for at nå sejrskamlen er Daisy Ridley i tre ”Star Wars”-film.    

”Captain Marvel” har naturligvis også taget danskerne med storm og indtager pt. førstepladsen over de mest sete film.  

”Captain Marvel” handler om rumvæsenet Vers, der efter en mislykket mission nødlander på planeten Jorden anno 1995. Her tager den unge Kree-kriger sine mægtige superkræfter i brug for at standse en gruppe rum-terrorister kaldet Skrulls. Vers er dog ikke alene, da hun kort efter ankomsten møder en ung Shield-agent ved navn Nick Fury. Sammen kaster de sig ud i kampen for endegyldigt at standse en faretruende kosmisk krig. Alt imens Vers langsomt begynder at huske sin mystiske fortid, som muligvis knytter hende til menneskeheden. 

Udover Brie Larsen medvirker også Samuel L. Jackson, Jude Law og Annette Bening. Instruktionen har Anna Boden og Ryan Fleck stået for.