Bliver film-sommeren 2016 overraskelsernes tid?

DB - ABLACKUMMER (720x342)

Ud over Marvels ”Captain America: Civil War” og Pixars ”Find Dory” lader det ikke til mange ting er sikre i den amerikanske blockbuster-sæson, som lige er startet.

Når det drejer sig om sikre blockbusters, ser sommeren 2016 en smule tynd ud, omvendt giver det også plads til overraskelser. Vi venter spændt på den næste bølge af mega-franchses og ikke mindst kan sommeren åbne op for uafhængige film, som altid håbefuldt ligger og lurer.

Sidste år indtjente fire film, udsendt under Hollywoods blockbustersæson der løber fra maj til august, hver mere end $850 mio. globalt. Det drejede sig om “Avengers: Age of Ultron”, “Minions”, Jurassic World” og ”Inderst inde”.

Denne sommer tror mange i filmindustrien, at kun to film vil nå disse højder: “Captain America: Civil War”, som på trods af sin titel hovedsagelig er en tredje “Avengers”-film, fyldt med næsten alle superheltene fra Marvel Studios og “Find Dory”, den længe ventet opfølger til Pixars hit fra 2003, “Find Nemo”.

En af de helt store jokere er Steven Spielbergs ”Den store venlige kæmpe”. Selvfølgelig bliver filmen succesfuld, men bliver det en ny ”E.T.”?

“X-Men: Apocalypse” burde også kunne gøre det udmærket, men ingen film i denne serie har indtjent mere end $760 mio. globalt.

“Det ser ud som denne sommer ikke er nær så stærk som sidste sommer,” udtaler Josh Lynn, leder af Piemonte Media Research. “Få film, om nogen overhovedet, synes at have potentialet til slå film som sidste sommers “Jurassic World” eller ”Avengers: Age of Ultron” og langt de fleste film denne sommer har indtjeningspotentiale på det jævne.”

Den øjensynlige mangel på milliard-dollar-film i sommeren 2016 kan være gode nyheder for film, der ikke er fortsættelser eller baseret på videospil. Når en film bliver en fænomenal succes, har det en tendens til at suge al publikums opmærksomhed, hvilket gør det umuligt for finurlige, originale film for at finde plads til at ånde. “Jurassic World”, for eksempel, fik skyld for at slå to af vinderne ved Sundance Filmfestivalen ihjel: “Dope” og “Me and Earl and the Dying Girl”, der åbnede på samme tidspunkt som dino-hittet.

Hvis “Independence Day: Resurgence” ikke helt dominerer i åbningsweekenden, vil det måske give en mulighed for “The Free State of Jones” til at kunne udfolde sig. Filmen er et stjernespækket drama fra den amerikanske borgerkrig, med blandt andet Matthew McConaughey.

Andre dramaer og skæve komedier, rettet mod voksne, der åbner over for de amerikanske studiers mest dyre satsninger, omfatter Russell Crowe-Ryan Gosling spionkomedien “The Nice Guys”, som i USA åbner overfor “Angry Birds” og “Bad Neighbors 2”. Woody Allens “Cafe Society” åbner overfor “Ghostbusters”. “Florence Foster Jenkins” med Meryl Streep, kappes om publikum med ”Peter og dragen” og “The Founder” med Michael Keaton i hovedrollen som manden der opbyggede McDonalds til et imperium, vil stå overfor “Suicide Squad”.

Hollywoods store filmstudier håber i mellemtiden at efterfølgere til moderat succesfulde film, eller film baseret på andet oplæg, vil transformere sig til deres næste store franchise.

Men er verden ivrige efter at se en opfølger til Tim Burtons “Alice i Eventyrland”? Eller “Teenage Mutant Ninja Turtles”? Eller ”Now You See Me”? Eller ”Jason Bourne”? Og hvad med film som er baseret på videospil: “Warcraft” og “Angry Birds”, der toppede i popularitet for nogle år siden? Er “Independence Day” og “Ghostbusters” – sidst set på det store lærred i hhv. 1996 og 1989 – klar til et comeback, som svarer til hvad “Jurassic World” formåede sidste sommer? Kan “The Legend of Tarzan” genantænde den franchise, som havde sin storhedstid i 1930’erne?

Hvis de seneste indspilningsresultater på franchises er nogen indikation, vil svaret i de fleste tilfælde være nej. Masser af fortsættelser har fejlet de seneste måneder, såsom “The Huntsman: Winters War,” ”Divergent” og “Zoolander 2”. Mens publikum elsker velkendte titler, som f.eks. “Junglebogen”, er markedet så mættet med dem, at de mere er en nødvendig forudsætning for succes end en garanti. (Animation forbliver den ene genre, hvor originalitet jævnligt triumferer, hvilket “Zootropolis” er seneste eksempel på.)

Selv franchises, der længe har været solide, har mistet grebet. Tidligere var der ingen tvivl om at de samme mennesker ville se de nye afsnit af f.eks. “Harry Potter” eller “Twilight”. Det er grunden til så mange blev chokeret over at se november måneds fjerde og sidste “Hunger Games” indspille $55 mio. mindre end nr. 3 og hele $144 mindre end nr. 2.

Det betyder, at hvad der tidligere blev betragtet som sikkert, såsom den femte “Ice Age”-film eller den trettende “Star Trek”-film, pludselig alligevel ikke er så sikkert.

Eric Handler, direktør i analysefirmaet MKM Partners, forudsiger at omsætningen i USA vil falde 7% mellem april og juni, i forhold til samme periode sidste år, selv om han mener den sidste halvdel af sommeren 2016 vil klare noget bedre i sammenligning med sidste år. Buzz’en på DC Comics’ superskurke ensemble film, “Suicide Squad”, er langt større end på fiaskoen “Fantastic Four”, som havde premiere på samme tid sidste år.

Hvis sommeren ikke bliver domineret af en håndfuld blockbustere, er det ikke kun det kræsne publikum, som kan finde flere interessante film at se i biograferne. Der er også de grovkornede komedier, som man håber bliver den næste “Trainwreck”: “Mike and Dave Need Wedding Dates” og “Bad Moms”, low-budget gyserne “The Shallows” og “Lights Out”, actionkomedien ”Central Intelligence” og teen-tåreperseren “Mig før dig”, som åbner i samme weekend som “En flænge i himlen” åbnede til succes for to år siden.

I Danmark har vi jo gudsketakoglov muligheden for at kunne sprede filmene en smule, så det ikke hele falder oveni hinanden, som man ser det i USA. Filmene har derfor mulighed for et ganske andet udkomme på vore breddegrader.

På det danske marked vil der dog ikke være meget hjælp at hente fra dansk film i denne periode. Traditionen tro tager dansk film nemlig på sommerferie og der bliver ikke udsendt nogen dansk film med håb om stort publikum. Dog forhåbentlig med Nicolas Winding Refns “The Neon Demon” som behagelig undtagelse.

Nedenstående den danske premierekalender for de ovenstående nævnte nye film.

28/4: Captain America: Civil War
12/5: Angry Birds
12/5: Bad Neighbors 2
19/5: X-Men: Apocalypse
26/5: Alice i Eventyrland: Bag spejlet
26/5: Warcraft
2/6: Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows
2/6: Mig før dig
9/6: The Nice Guys
16/6: Now You See Me: The Second Act
23/6: Independence Day: Resurgence
30/6: The Free State of Jones
30/6: Central Intelligence
7/7: Ice Age: Den vildeste rejse
14/7: The Legend of Tarzan
14/7: Ghostbusters
21/7: Den store venlige kæmpe
21/7: Star Trek: Beyond
21/7: Lights Out
27/7: Jason Bourne
4/8: Mike and Dave Needs Wedding Dates
11/8: Suicide Squad
18/8: The Shallows
25/8: Find Dory
25/8: Bad Moms
1/9: Florence Foster Jenkins
29/9: The Founder
6/10: Café Society
13/10: Peter og dragen