Bunden er ikke bare tæt på at være nået

Bunden for filmbranchens indtægtsfald er ikke bare tæt på at være nået. De nye digitale medier kannibalisere de gamle fysiske medier på livet løs – med et samlet indtægtsfald til følge.

Nedenstående en undersøgelse på grundlag af data fra alle EU-lande, undtagen Bulgarien, Kroatien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

Som det ses vinder de nye digitale medier frem, dog på bekostning af de gamle fysiske medier og helt uden at kunne kompensere for indtægtsfaldet.

Biografernes andel af filmindustriens indtægter er de seneste 6 år steget med 8,9 procentpoint, de digitale medier er steget med 8,8 procentpoint, men de fysiske medier er i frit fald, med en nedgang på hele 15,8 procentpoint.

DB - BUNDEN

Kilde: IHS Screen Digest

Årsagen skal ikke ses i at forbrugeren lige pludselig ikke længere har lyst til at se DVD, for det har de. Aldrig har så mange mennesker set film på DVD og VoD, men de betaler bare ikke ret meget for det.

Såfremt filmindustrien skal overleve, er det bydende nødvendigt de nye digitale mediers bidrag til filmbranchens samlede indtægter forøges.

Og løsningen er ikke et kortere biografvindue. Det vil blot betyde, at biograferne, som dvd, bliver omfattet af de nye digitale mediers dødsfremkaldende kannibalisering.

En af løsningerne som er kastet på bordet, er EST (Electronic-Sell-Through), som er salg af film på en digital platform. I praksis betyder det, at forbrugeren køber filmen, som bliver placeret på en sky, for uhindret adgang til at se filmen lige så mange gange han/hun ønsker.

Men kan sige skyen erstatter reolen med dvd-biblioteket i hjemmet.

I USA er man pt. i gang med at teste EST, men det er langt fra alle film, som udsendes gennem EST, ligesom det langt fra er alle studier, som har forsøgt sig.

I praksis udsendes enkelte film i USA på EST 3 uger før de udsendes på dvd, til en væsentlig højere pris.

Det betyder ikke nødvendigvis, at biografvinduet bliver forkortet.

Problemerne med EST er til at få øje på:

– Vil forbrugeren acceptere at eje noget de ikke kan have i hånden?

– Udsendelse af film på EST 3 uger før DVD-udsendelse, fremmer illegale downloads på internettet.

Men værst af alt:

– EST giver filmtyvene et økonomisk incitament for deres kriminalitet. Jo højere en pris filmene udbydes til på internettet, jo mere incitament er der for filmtyve til at begå deres kriminalitet.

Og tilmed kan filmtyvene profitere. Illegale betalings-sider dukker op i et væk – og det er meget vanskeligt for forbrugeren at se forskel på de legale og illegale internet-sider.

Selvfølgelig gør de amerikanske studier deres yderste for at stoppe den kriminelle aktivitet på internettet, men erfaringerne viser, at filmtyvene gennemsnitligt slipper afsted med en profit på $100.000, inden deres illegale internet-side bliver lukket. De sælger jo filmene billigere end prisen på EST.

Udfordringerne er mange i denne problematik.

Prissætningen på de nye digitale medier er jo dikteret af gratis illegale downloads. Så længe filmtyvene har så let spil, vil en højere prissætning på internettet aldrig lykkes. Tværtimod.