Cannes-aktuelle Winding Refn: Biografen er den bedste måde at se en film

DB - ABLACKREFN (670x312) (2)

Den danske filminstruktør Nicolas Winding Refn står lige foran visningen af hans nye film, gyseren “The Neon Demon”, på hovedkonkurrencen i Cannes.

I en anledning har Variety sat instruktøren i stævne – selvfølgelig for at høre om den nye film, men også for at høre instruktørens mening om ”The Screening Room” og Amazon Studios, som købte rettighederne til filmen.

”The Neon Demon” er blot en af fem film Amazon Studios har med på Cannes Film Festivalen. Og streamingtjenesten værdsætter virkelig biograferne – i modsætning til Netflix, som mener verden sagtens kan klare sig uden biografer. Alle filmene Amazon har rettighederne til, vil blive udsendt med et traditionelt biografvindue.

Direkte adspurgt til Amazon Studios, siger Refn:

”Det bedste tilbud, jeg nogensinde har fået i mit liv, var fra Amazon. Hele deres tilgang er en velsignelse. De er den afgørende faktor i at redde ’independent cinema’. Du får det bedste fra begge verdener, fordi de (Amazon) parrer biografudsendelsen med en streaming-tjeneste. Biografen er den bedste måde at se en film. Det er ikke den eneste måde, men det er helt sikkert den bedste måde.”

Og Variety spørger også instruktøren til ”The Screening Room”, og hvad han synes om det:

”Jeg har ikke læst meget om det. Der er noget, vi ikke må glemme om biografoplevelsen, og det er, at det er en del af vores liv. Vi går i biografen med vores forældre. Vi går i biografen, når vi skal date, og en babysitter tager sig af børnene. Man går i biografen når man er blevet pensionister, fordi man får rabat, men det er også en måde at være samme med andre mennesker på. Den filmiske oplevelse er ikke kun baseret på at se filmen. Det er baseret på oplevelsen. En oplevelse der bringer folk sammen. Selvfølgelig kan man gå på et museum på nettet, men det er ikke det samme.”

Nicolas Winding Refns gyser ”The Neon Demon” handler om den håbefulde model Jesse. Hun rejser til Los Angeles, hvor hun møder en gruppe kvinder, som tager alle midler i brug i kampen om skønhed.

I filmens væsentligste roller møder vi Elle Fanning, Christina Hendricks, Jena Malone, Keanu Reeves og Abbey Lee.

Spændende bliver det at følge filmens skæbne i verdens mest prestigefyldte filmfestival.

Herfra krydses der fingre.

Læs hele interviewet her: http://variety.com/2016/film/markets-festivals/nicolas-winding-refn-why-amazon-is-saving-indie-film-and-sex-isnt-cinematic-1201775035/

1abdjsssæ (720x960)