Cannes: Hvem har brug for Netflix?

DB - ABLACK355 (720x332)

(Penelope Cruz, Jessica Chastain, Marion Cotillard , Fan Bingbing og Lupita Nyong’o i spionfilmen ”355”. En film biograferne får glæde af, efter Netflix blev efterladt med en lang næse i Cannes.)

Ved mindst tre lejligheder under Cannes Filmfestivalen tabte Netflix stort til distributører med langt mindre tegnebøger.

Duellen mellem Netflix og de øvrige indkøbere af film i Cannes lignede oprindelige en kamp mellem David og Goliat.

Festivalen havde sagt nej til streaminggiganten og ville ikke lade Netflix-film deltage i konkurrencen, uden filmene også blev vist i de franske biografer. Denne håndhævelse glædede de franske biografejere og nogle filminstruktører, herunder Christopher Nolan som hyldede Cannes for at være ”den festival som bekymrede sig mest om biografoplevelsen”.

Som svar havde Netflix trukket alle sine film helt fra festivalen, og ville, ifølge kilder, købe så mange film i Cannes som overhovedet muligt og dermed give en fuck-finger til festivalens direktør Thierry Fremaux.

Men så skete en interessant ting: Sælgerne sagde nej til Netflix. I mindst tre tilfælde tabte streamingtjenesten til distributører med meget mindre tegnebøger: Åbningsfilmen ”Everybody Knows”, med Penelope Cruz og Javier Bardem, gik til Focus Film i USA, ”Arctic”, med Mads Mikkelsen, til Bleecker Street; og det colombianske narkodrama ”Birds of Passage” gik til Orchard.

Netflix ønskede virkelig at købe ”Birds of Passage” – måske fordi tjenesten har haft succes med ”Narcos”. De gav et syvciffret bud på filmen, men rettighedshaverne ville ikke sælge til Netflix.

En salgsagent nævner streamingtjenestens ønske om at eje de verdensomspændende rettigheder som afskrækkende. “Man opgiver lancering i biograferne og alle tilknyttede indtægter, for blot at få en lidt større forudbetaling,” tilføjer han. Dette står i kontrast til sidste år, hvor Netlfix købte den hotteste film i forbindelse med festivalen, ”Bubbles” om Michael Jacksons chimpanse, for $20 mio.

Sælgerne af dette års hotteste film, den $75+ mio. dyre spionfilm ”355”, besluttede tidligt at sige nej til et mest generøst tilbud fra Netflix og foretrak udsendelse i biograferne. Universal vandt rettighederne til denne film foran Lionsgate og Global Road Entertainment, og gav $20 mio. for de amerikanske rettigheder. (Huayi Brothers betalte ligeledes $20 mio for de kinesiske rettigheder til filmen, som har Penelope Cruz, Jessica Chastain, Marion Cotillard , Fan Bingbing og Lupita Nyong’o i hovedrollerne). “Vi valgt den vej, fordi Jessica Chastain synes det fungerede virkelig fint for ”Molly’s Game”, og vi ønskede alle så meget kontrol som muligt”, fortæller instruktøren af ”355”, Simon Kinberg, om hvorfor man satsede på biograferne i stedet for Netflix.

Netflix valgte en kamp mod Cannes filmfestivalen, som kun understregede tjenestens største handicap: At filmene ikke udsendes i biograferne, fortæller CEO for IFC Films/Sundance Select, Jonathan Sehring, “der er ingen grund til, at Cannes skal bøje sig for Netflix”