”Captain America: Civil War” åbnede med mægtige $181,8 mio. i USA

DB - ABLACKAMERICA1 (720x336)

Den seneste tentpole fra Marvel, ”Captain America: Civil War”, er på sikker vej til at blive den første film i 2016 som vil omsætte mere en 1 milliard dollars.

Marvel Studios og Disney’s ”Captain America: Civil War” indtjente mægtige $181.8 million de første tre dage i USA. Globalt er filmen allerede oppe på $678,0 mio.

Den anmelderroste superhelte-film kommer i forlængelse af Disney-filmene ”Star Wars: The Force Awakens”, “The Jungle Book” og “Zootopia”. Disney er virkelige på sejrkurs i år.

Når man kigger på de største åbninger i historien, placerer “Captain America: Civil War” sig på en femte plads og er skudt forbi “Iron Man 3” ($174 million), men ligger under “Star Wars: The Force Awakens” ($248 million), “Jurassic World” ($208.8 million), “The Avengers” ($207.4 million) og “Avengers: Age of Ultron” ($191.3 million). Eller sagt på en anden måde: Disney står bag fire ud af de fem største åbninger nogensinde. (”Jurassic World” blev udsendt af Universal).

De to foregående ”Captain America”-film åbnede med hhv. $65,1 mio. og 95,0 mio. i USA.

Filmen kostede $250 mio. at producere og er den 13. film fra Marvel-universet. Filmen blev modtaget med en 91%-rating på Rotten Tomatoes og en ”A”-rating på CinemaScore.

Næste weekend åbner Jodie Fosters ”The Money Monster” i USA. George Clooney og Julia Roberts spiller hovedrollerne i denne spændingsfilm.

1abvsjd (720x415)