Danmarks største børnebogssucces bliver til film

DB - BLACKVILA (720x341)

Første juledag skal hele Danmark i biografen med ”Villads fra Valby”

”Villads Fra Valby”-bogserien er skrevet af forfatteren Anne Sofie Hammer. Den første ”Villads fra Valby” bog udkom i 2009, og siden er historierne om Villads og alle hans sjove påfund og oplevelser (som de voksne ikke altid forstår at påskønne) kun vokset i popularitet. Sig ”Villads” og børn, pædagoger, lærere og forældre ved, hvem der refereres til.  Efterspørgslen på nye ”Villads fra Valby”-bøger fra børn, forældre, boghandlere og biblioteker er kun stigende. Serien om Villads fra Valby består indtil videre af fem højtlæsningsbøger, seks korte Læs Selv-bøger og en aktivitetsbog. Samlet er der solgt 100.000 bøger om ”Villads fraValby”, og på bibliotekerne og skolebibliotekerne er bøgerne også nogen af de mest efterspurgte bøger hos børnene og deres forældre. ”Villads fra Valby” er også kendt fra DR Ramasjangs Godnathistorier og de populære podcasts.

Filmen om ”Villads fra Valby” er som bøgerne, varm og sjov. Både børnene og deres forældre elsker bøgerne.

I filmen ”Villads fra Valby” følger vi den 6-årige Villads i skolen og derhjemme. Han løber ofte ind i problemer fordi han finder på lidt for kreative lege, og af og til kan det kan være forbundet med konsekvenser og ikke mindst være konflikter, fordi det ikke passer ind i de voksnes regler.  Der er nærmest tale om en moderne udgave af Emil fra Lønneberg.

I dagens Danmark bliver børn tidligere og tidligere voksne. Tiden til fri leg og retten til at være barn, bliver oftest afløst af lange skoledage, resultatorienteret leg og direct marketing kampagner målrettet børnene. Smart phones, hysterisk amerikaniserede film, reality tv og ikke mindst omgangen med de sociale medier gør børn selvbevidste i en al for ung alder.

”Villads fra Valby” er en modreaktion på den udvikling. Det er en kærlighedserklæring til den fri fantasi og leg. For selvom Villads også må lære konsekvensen af sine handlinger, når legen bliver for voldsom, så er det de voksne i hans verden, der har den egentlige lektie at lære: Nemlig at møde børnene på deres præmisser.

Regner Grasten Film har produceret ”Villads fra Valby”. Så vi kan trygt glæde os til solid familieunderholdning, da Regner Grasten Film har stået bag nogle af de større succeser med appeal til hele familien: ”Krummerne”, ”Anja og Viktor”, ”Askepop” og TV2 julekalenderne ”Krummernes jul” og ”Brødrene Mortensens jul”. Det er Frederik Meldal Nørgaard, der både har instrueret og skrevet manuskriptet sammen med Kristian Ibler, der også spiller læreren Jesper. Frederik Meldal Nørgaard spiller også Villads’ far sammen med Iben Dorner som spiller mor. Som naboparret møder vi Patricia Schumann og Caspar Phillipson. Villads spilles af Luca, der også var Grunk i den sidste Krummefilm, og nabopigen Frida spilles af Ester. Musikken leveres af Frederik Konradsen, som bl.a. har medvirket i X-Factor, og Max Winding.

”Villads fra Valby” er støttet af Det Danske Filminstitut ved Åke Sandgren og Danmarks Radio.

Se mere om ”Villads fra Valby” og bag om filmen på https://www.youtube.com/channel/UCKEbZcz-lNcmC6pr2tPA1wg

Allerede nu kan I se traileren her: http://bit.ly/1Nk62Dv
og følge Villads på Facebook her: https://www.facebook.com/villadsfravalby