Danske Biografers historie

Danske Biografer (DB) i historisk perspektiv

Danske Biografer er med sine over 90 år verdens ældste eksisterende biografforening. Foreningens historie er nøje beskrevet i to jubilæumsbøger frem til 1960, men herefter er det begrænset, hvad der ligger beskrevet udenfor mødereferater og dagsordener.

1910 Efterhånden som film blev populært i befolkningen, tiltrak filmen også myndighedernes opmærksomhed. Kontrollen med biograferne blev lagt i hænderne på politiet, og de håndhævede censur og afgifter ud fra individuelle skøn fra by til by. Ligeledes forhandlede de enkelte biografer hver for sig med udlejerne, hvilket gav uens vilkår for den enkelte biografejer. I 1910 besluttede en håndfuld biografejere sig, 8 i alt, at oprette en forening for provinsens biografer, der skulle arbejde for at biograferne kunne få mere ensartede vilkår. Et halvt år senere dannedes en tilsvarende forening for Københavnog omegn. Deres første fælles opgaver bestod i at få censuren centraliseret og politiafgiften gjort ensartet.

1912 Fælles censurordning for hele landet, samt revision af diverse afgifter.

1914 140 af 150 provinsbiografer medlem af provinsforeningen.

1916 Indførsel af certifikat for filmoperatører. Allerede dengang var der små biografer, der var utilfredse med den måde Biografforeningerne varetog deres interesser. Dette resulterede i, at en lille gruppe meldte sig ud af provinsforeningen og oprettede deres egen forening, men den opløstes få år senere.

1921 Oprettelse af ”Foreningen af Billedteatre på landet”.

1924 Første egentlige biograflov. Under arbejdet med biografloven erkendte de to foreninger, at de havde mange fælles interesser, hvilket førte til oprettelse af den såkaldte ”Fællesrepræsentation” (FR). Den bestod af to mand fra hver forenings bestyrelse. De skulle varetage forhandlinger med myndighederne, udlejerne og senere andre interesse organisationer såsom Dansk Arbejdsmandsforbund og Koda.

1926 ”Filmen” og derefter ”Kinobladet” havde været branchens blade fra hhv. 1912 og 1919. De blev nu afløst af ”Biografbladet”, der skulle holde helt til 1974.

1927 Man fik forhandlet sig frem til de første ”Almindelige vilkårfor filmudlejning”. Koda (opr. 1926) begyndte at gøre krav på sin del af kagen. FR sagde nej, men da Koda blev støttet af undervisningsministeriet måtte FR gå med til, at biograferne fast skulle betale kr.15.000 om året.

1928-32 Indførelse af tonefilm. Denne period blev travl for FR. Udlejerne ønskede højere leje for den nye type film og operatørerne ønskede højere løn for at vise dem.

1931 Stiftelse af ”Foreningen af Filmudlejere i Danmark” (FAFID).

1938 Ny Biograflov. Denne lov kom til at eksistere lige til 1964. Der blev oprettet et filmråd, en filmfond og en statslig filmcentral (SFC) finansieret af filmcensur afgifterne. Biografforeningerne var stærkt utilfredse med indførelsen af den hårde filmfondsafgift samt med, at enker ikke mere automatisk kunne arve biografbevillingen. Desuden udvidedes kommuners og institutioners adgang til bevillinger. Biograferne måtte også sluge en stigning på 2/7 af forlystelsesskatten (der lå på 40% af billetindtægten for de større biografer), og Koda meldte sig med et krav på kr. 100.000 pr. år.

1939 Grundet uoverensstemmelser opløstes FR. Provinsforeningen overtog biografbladet.

1940 FR gendannet – denne gang med hele bestyrelsen fra begge foreninger.

1942 Ensartet forlystelsesskat på 2/7 af billetindtægten foralle biografer.

1949 Censurafgiften fastsættes til 2,7% af filmlejen. Forlystelsesafgiften på danske film blev nedsat til 25%.

1953 Koda skal have 4% af biografernes årlige overskud. De små biografer i provinsen var særdeles utilfredse med de resultater, der blev opnået på deres vegne. Også for hvad angik forlystelsesafgiften. Det lykkedes dem ved næste generalforsamling i Provinsforeningen at få to mand indvalgt, hvilket skabte så megen bitterhed hos de større biografer, at 20 købstadsbiografer besluttede at danne deres egen forening.

1955 Oprettelse af ”Biografteaterforeningen for købstæderne”. Denne forening meldte sig kort efter ind i FR, der kom til at beståaf 5 personer fra Københavnerforeningen, 3 fra Provinsforeningenog 2 fra Købstadsforeningen. Forlystelsesskatten forhøjes til 5/11 af billetindtægten.Denne skatteforhøjelse medførte omgående, at MPEAA- de 8 amerikanske udlejningsselskaber – erklærede blokade af de danske biografer. MPEAA havde tidligere ønsket at forhøje filmlejen, hvilket var lykkedes i udlandet. Blokaden betød stor splittelse blandt de danske biografer. Rialto biografen og Constantin Film kunne fremskaffe amerikanske film til fast pris fra Tyskland, som de udlejede til de biografer, der ville betale prisen. Biografteaterforeningerne så ikke med milde øjne på overløberne. De loyale biografer havde til gengæld fået en fordelagtig aftale med De Frie Udlejere om tilstrækkeligt med film til en lav leje.

1956 Refusionsordning på op til 25% af forlystelsesskatten for de små biografer. Forlystelsesskatten nedsættes fra 5/11 til 7/17.

1957 Yderligere nedslag i forlystelsesskatten.

1958 FR indgår en overenskomst med MPEAA om nye lejesatser, da skatten var blevet lavere. En kompromisløsning, der bestemte, at premierebiograferne skulle betale 40% i leje, reprisebiograferne 36% og de mindre 30%. Derudoverskulle man leje 2 superfilm til forhøjet leje om året.

1960 Ny skattelettelse. Fradraget ændres fra 1/7 til 1/3. Filmlejen er efterhånden blevet ens over hele linien og alle biografer kan igen vise alle film. De største biografer i Københavns centrum står dog stadig uden for ”Biografteaterforeningen for København og omegn”, og da de stadig ikke ønsker at blive dikteret hvilke priser, de må give for deres film, danner de deres egen forening- ”Biografteaterforeningen af 1960”. Filmbranchens Hjælpefond, der har til formål at hjælpebetrængte branchefolk, oprettes.

1965 Ny filmlov. Den forhadte forlystelsesskat afløstes af en billetafgift på 15%. Afgiften på danske film skulle dog tilfalde producenten. Filmfonden skulle disponere over 16 mio. årligt og bl.a. yde lån til bevillingshavere til fornyelse eller modernisering af inventar og tekniskudstyr i biograferne. Allerede i 1965 luftedes tanken om at samle hele branchen i en fællesforening. Der blev afhodt et møde med 4 biografforeninger, FAFID, producenterne og filmreklamebranchen. Formålet var oprettelsen af ”Filmbranchens Fællesråd”, men der skulle gå 15 år før S. A. Christensen kunne samle branchen i FSI – Filmbranchens Samarbejds og Ideudvalg. 1966 Oprettelse af Filmskolen. Ikke uddelt glæde hos biograferne, der mente, at en sådan skole jo også ville uddanne folk til TV.

1967 1960-foreningen” udtræder af FR. Indførelse af moms på 10%. Biograferne taber kampen mod TV og I/S De Danske Filmproducenter indgår overenskomst med Danmarks Radio.

1968 I/S De Danske Filmproducenter skal levere foreløbig 20×2 filmover 2 år. Biografbladet: ”Så faldt producenterne os i ryggen, avancestoploven ødelagde vores økonomi, den lede moms steg til 12,5%, vore indtægter faldt stadig, mens vi dog stadig skulle betale 15% i billetafgift. Vi er et mismodigt folkefærd”.

1969 Voksencensuren blev afskaffet, mens børnecensuren opretholdes på hhv. 12 og 16 år.

1971 De to biografforeninger i København sluttes sammen i ” Biografteaterforeningenfor København og omegn”

1972 Ny filmlov. Formuleret som en kunstlov til fremme af filmkunsten. Fra branchestøtte gik man over til kvalitetsstøtte. Ophævelse af bevillingssystemet til fri næring samt afskaffelse af billet-og bevillingsafgifter. Filmfonden afløstes af Det Danske Filminstitut (FI), der financieredes over finansloven. Ophævelsen af bevillingssystemet satte gang i kædedannelsen af biografer. Nordisk Film og Sandberg blev branchens stærke drenge.

1973 S.A. Christensen træder ind i københavnerforeningen og bliver formand.

1974 ”Biografbladet” går ned og erstattes af nyhedsbrevet ”Biografnyt”. Efter sammenslutningen af de to københavnerforeninger i 1971 havde man i FR arbejdet på at få alle tre foreninger lagt sammen i én, men blot 1 stemme kuldkastede planen.

1976 S.A. Christensen tiltræder som formand for FR.

1979 Oprettelse af ”Filmbranchens Samarbejds- og ideusvalg” (FSI). Det var lidt af en bedrift at få etableret FSI, men også højst nødvendigt, da kontakten i branchen var under al kritik. Samarbejdet blev etableret med deltagelse af DBF, FAFID, Foreningen af Danske Filmproducenter og FI. Den udfarende kraft var S.A. Christensen, der også blev formand for FSI, hvis aktiviteter naturligt nok rettedes mod branchens visningsled. Alle parter var selvsagt interesserede i at få folk i biografen. FSI´s første diskussioner bestod i stillingtagen til aktiviteter, der udsprang af FI (anvendelse af biograflån, Filmklub Fyn og senere Filmklub Danmark) og udarbejdelse af idéhåndbog til biograferne.

1982 Ny filmlov. Nu også til fremme af filmkulturen. Biograflån ændres til reel støtte til indretning og modernisering af biograferne (ca. 600.000 kr.). Kommuner og amter får lovmæssig adgang til at yde biografstøtte i form af tilskud og lån.

1983 Sammenlægning af de 3 biografteaterforeninger i én – ”Danmarks Biografteater Forening” (DBF). Formand S.A. Christensen. FR opløses.

1984 Brancheseminar på Trouville. Her bliver FSI et selvstændigt sekretariat med ansættelse af en forretningsfører, Tove Bendtsen. Lidt senere (1986) indtrådte Filmarbejderforeningen (FAF) og Sammenslutningenaf Danske Filminstruktører (SADF) i FSI. Arbejdsområderne hed nu Kopifond (flere kopier til små biografer), regiondistribution (Landet opdelt i 12 regioner, hvis små biografer efter tur kom med på de udvalgte film).

1985 DBF fejre sit 75-års jubilæum. Efter S.A. Christensens afgang som formand etableres et formandskab bestående af Ole Bendix (Nordisk Films Biografer), Jens E. Kris (Kolding) og Mogens Steen Kruse (Århus).

1986 ”Biografnyt” afløses af et kvartals-nyhedsbrev. Efter langvarige forhandlinger når DBF, FAFID og MPEAA omsider til enighed om 3 forskellige filmlejesystemer fordelt på biografkategorier.

1987 Afvikling af det første filmtræf i Svenborg, hvor biografejere samledes for at se et udvalg af udlejernes kommende film.

1988 Afvikling af den første Biograf Festdag med klækkelige rabatter. Jens Rykær ny formand for DBF og FSI. ”Biografnyt” genopstår med 6 årlige udsendelser. Foreningen ”Fynske Biografers Samvirke” oprettes. Formål: at sikre hurtigere distribution af film i fynske småbiografer. Det skal ske ved køb af kopier.

1989 Den nye filmlov øremærkede 1 mio. kr. til flere kopier i regionsdistribution. 50/50 ordningen indføres som et supplement til støtte for filmproduktion uden konsulent indblanding. Forslag til ny foreningsstruktur. Tre underforeninger (der primært skal varetage egne filmleje forhandlinger) med en paraply – fællessekretariatet, der skal fungere som referencegruppe, når der skal informeres på tværs, udpeges medlemmer fra biografverdenen til udvalg, arbejdsgrupper i forhold til FSI, kopifond etc.

1990 Fællessekretariatet etableres for DBF, FAFID og FSI. Jonna Jensen tiltræder som sekretariatsleder. Der tilføres øgede midler til projekter som filmtræf, brancheseminar, Biografklub Danmark, aktiviteter i amterne m.m.

1991-96 Copenhagen Film Festival (CFF)

1995 BIF (Biograf, Information, Film) oprettes efter engelsk forbillede. Tiltag med det formål at styrke forbindelsen mellem skoleverdenen og biograferne ved u-materiale, lærerkurser og særtilbud. Leder lærer Susanne Wad.

1998 FSI opløses, først og fremmest p.g.a manglende enighed om den strukturelle placering af CFF. De respektive foreninger etablere sig selvstændigt, Morten Schyberg bliver midlertidig formand for DBF. Mette Schramm ny formand for DBF. ”Kaffe-klubben” et uformelt samarbejdsforum med FAFID etableres.

1999 DBF etablerer selvstændigt sekretariat på Amerikavej, Frederiksberg. DBF overtager udarbejdelsen af de ugentlige omsætningslister for provinsen.

2000 Foreningen skifter navn til Danske Biografer (DB). Sekretariatet flytter til Øverødvej i Holte. BiografNyt relanceres i nyt design. DB etablerer egen hjemmeside og opretter elektronisk database over alle danske biografer.

2001 DB igangsætter 1-dags operatørkurser. DB igangsætter internationale biografseminarer i samarbejde med Media Salles.

2003 ”FILMFORUM” et formelt samarbejdsudvalg for FAFID og DB etableres. Udvalget mødes 2 gange årligt. ”Guide for Filmbranchen” udkommer for første gang i et samarbejde mellem FAFID og DB. DB arrangerer studieture til udlandet. DB tager initiativ til etablering af en D-bio arbejdsgruppe. DB igangsætter afholdelse af en række 1-dags tema-seminarer.

2004 Nye reviderede ”Alm. Vilkår” underskrives. BiografNyt bliver elektronisk og udkommer som nyhedsbrev en gang om måneden via email.

2005 Kim Pedersen ny formand pr. 1/8