De amerikanske biografer opruster

DB - ABLACKUSCINEMA7 (720x330)

De amerikanske biografer er begyndt at tilbyde kulinariske specialiteter, high-tech biografsale og gigantiske recliners for at tiltrække biografgæsterne.

De amerikanske biografkæder smider de gamle lænestole ud og erstatter dem med luksuriøse recliners (liggestoler), som reducerer antallet af pladser, men til gengæld skaber stadig større indtægter pga. højere priser. De tilbyder også avancerede drikkevarer og spisemuligheder, samt sofistikeret lyd og lærreder, som ingen hjemmebiograf nogensinde vil kunne overgå. Særlige attraktioner som Virtual Reality og børnevenlige legepladser er også blandt tilbuddene.

Internettet har tvunget næsten alle indkøbscentre til at skifte spor. Mange butikker, fra håndtasker til dyrefoder, er blevet mere luksuriøse i jagten på vækst. Coach Inc. skrottede en masse butikker og satser nu på at sælge færre håndtasker, men til højere priser. Starbucks bygger nu luksuriøse kaffebarer, og forlanger helt op til 75 kroner for en kop kaffe.

DB - ABLACKUSCINEMA3 (720x330)

USA’s tre største filmkæder – AMC, Regal og Cinemark – har hver spenderet hundredvis af millioner dollars i nyrenoveringer, og mellem 40 og 55 procent af deres biografsale vil blive udstyret med recliners. Hos AMC, verdens største biografkæde, er 247 ud af 640 biografer nu er udstyret med recliners.

Det skal bemærkes, at der i USA er en voldsom overkapacitet af biografsale.

AMC har rapporteret om øget tilstrømning i de renoverede biografer, især på hverdage, hvor tilstrømningen tidligere var yderst begrænset.

DB - ABLACKUSCINEMA1 (720x329)

Biografkæden Studio Movie Grill, med 30 biografer i ni amerikanske stater, opkøber biografer som er gået konkurs og genopliver dem med state-of-the-art indretning, recliners, restaurant i selve biografen og barer med alt til faget hørende.

Da de nye biografsale, med højere billetpriser og dyrere muligheder for mad og drikke, begyndte at rulle ud, var det først biografer i velhaver-kvarterer som tilbød recliners, men trenden er siden  nået ud til mindre og fattigere samfund, hvor biografgæsten betragter udflugten som en ren luksus. De kan måske ikke tage til Bahamas, men de har råd til en biograftur.

DB - ABLACKUSCINEMA2 (720x326)

VIP Cinema Seating, et stolefirma som kontrollerer 80% af markedet for recliners i USA, har gennem de sidste 10 år solgte over 600.000 recliners på verdensplan.

I begyndelsen af ​​2011 besluttede AMC at prøve et koncept, som man havde set i nogle europæiske biografer. Man udstyrede 4 ud af 12 biografsale i AMC Lakewood Mall, Washington med recliners, hvilket reducerer kapaciteten i hver af salene med to tredjedele. De nyrenoverede sale blev, som et eksperiment, tilbudt biografgæsterne til samme pris som de gamle sale.

AMC bemærkede, at kunderne tog beslutning om sal før de besluttede hvilken film de ville se. Billetsalget steg på hverdage, dage hvor biograferne typisk ikke er så besøgte. En traditionel biograf ser tilskuerantallet falde på mellem 1 og 2 procent om året, mens biografen ældes. Tilskuerantallet i AMC Lakewood Mall blev fordoblet inden for 18 måneder i alle sale der havde recliners.

I 2014 meddelte AMC, at man ville bruge 3,6 milliarder kroner på at opgradere 1800 biografsale, cirka en tredjedel af AMC’s biografsale.

AMC vil nu eksportere konceptet til Odeon & UCI Cinemas, en biografkæde med ca. 2200 skærme i hele Europa, som AMC købte i 2016. (USA’s mest besøgte biografer på Times Square i New York eller Los Angeles, vil næppe blive udstyret med recliners, da de ofte har totalt udsolgt.)

Mindre kæder med endnu mere luksuriøse tilbud til biografgængerne, er der også blevet flere af de seneste tre år. Biografkæden iPic Entertainment har 15 biografer i ni stater, med 115 biografsale. Kæden forlanger 200 kroner pr. billet og gæsterne bliver behandlet som grever og baroner.

db - ABLACKUSCINEMA3 (2) (720x323)

Selv små uafhængige amerikanske biografer er blevet udstyret med recliners, blandt andet ensalsbiografen, Diamond Theatre i Ligonier, Pennsylvania. En biograf i et lille samfund, omkring 60 miles øst for Pittsburgh, er også sprunget med på vognen.

Ejerparret, som købte biografen, der blev bygget i 1930, gav 1,4 million kroner for hele herligheden i 2015. De kunne ikke få et lån i banken, som mente det var en forretningsmæssig dødssejler, så de rejste selv pegene.

De brugte yderligere 100.000 kroner på at installere to rækker recliners i biografen. Det var 10 procent af pladsantallet i salen. Billetprisen til de almindelige siddepladser er 50 kroner og vil man se filmen fra en recliner koster en billet 75 kroner.

Mange mennesker vidste slet ikke, hvad recliners var, men det er nu de billetter som sælges først. Publikum blev simpelthen smittet af dem. Og forretningen går strygende.

DB - ABLACKUSCINEMAS5 (720x343)