De amerikanske biografer står fast

DB - ABLACKNCINEMA (720x329)

Der har gennem nogen tid været en del rumlen fra de fleste amerikanske studier, undtagen Disney. Studierne har forelsket sig i fortællingen om at et kortere biografvindue er en fremtidig virkelighed.

Men Sony Pictures Classics’ bestyrelsesformænd og stiftere Tom Bernard og Michael Barker har en anden opfattelse.

“Jeg har talt med mange af de store biografkæder, og de fortæller at de står fast.” fortalte Bernard om studiernes ønske om at afkorte biografvinduet. “De, (biografejerne), forbedrer (film) oplevelsen: Der er bedre siddepladser, du kan reservere plads, concessions er bedre, og de ombygger mange biografer.”

Bernard sagde, at hvis pay-per-view-scenariet bliver en realitet for de store studiers film, i stil med bokse-events, vil en film “der ville have omsat $500 i biograferne, blive reduceret til $200, og biograferne ville få en lille andel.” Selvom de store studier beslutter at sænke prisen på Premium VOD, er tandpastaen ud af tuben, og det vil være umuligt at presse tandpastaen tilbage igen.

“Jeg holder med biografejerne,” sagde Bernard, “og DVD og streaming området er kun stærkt, fordi vi har lavet film over en lang periode.”

Barker roste desuden det nuværende vindues-system, især for uafhængige film: “Vi oplever, når det drejer sig om uafhængige film, så går de lang tid i biograferne. Hvis de skal forblive rentable, har vi brug for biograferne viser filmene i lang tid.”

Et “skildpadde vs. hare”-scenarie har altid fungeret for uafhængige film, som har brug for word-of-mouth til at blive store. “Langsomt og stabilt har altid vundet i det lange løb for uafhængig film”, ifølge Barker.