Den Store Biografdag sætter billetrekord

Søndag den 19. august afholdt Nordisk Film Den Store Biografdag i sine 22 biografer landet over og de fleste øvrige af landets biografer fulgte trop. Biografsalene var fyldte til bristepunktet og danskerne satte rekord: der blev solgt flere billetter end nogensinde på en enkelt dag.  

Oven på en lang og varm sommer viste danskerne i søndags, at biografens mørke stadig han en stærk tiltrækningskraft. Et væld af gæster besøgte i løbet af dagen biografernes kølige sale og så film på det store lærred. Prisen var sat til 50 kroner pr. film, og det trak rundt regnet 8,5 gange flere gæster i biografen, end hvad man ellers ville forvente på en sensommersøndag. Salget slår dermed alle rekorder i Nordisk Film Biografers historie på en enkelt dag.  

Den Store Biografdag beviser altså en gang for alle, at det stadig er populært se film i biografen. Allerede inden dørene blev slået op søndag morgen, var lang størstedelen af billetterne solgt online.