Dette års Oscar-kapløb kan blive en kamp mellem blockbusters

”Black Panther”, ”A Star Is Born”, ”A Quiet Place” og endda ”Mary Poppins vender tilbage” er stærke bud på årets Oscars, hvilket kan forhindre mindre film i at komme frem til podiet.

I kulissen til Oscar-showet i 2010 kunne der høres et gisp, da ”The Hurt Locker” vandt Oscar’en for bedste film, i stedet for ”Avatar”. En uafhængig film, som kun havde indtjent $17 millioner i USA og $49 mio. globalt, vandt over en film som havde indtjent $2,8 milliarder.

Det var dog ikke første gang en uafhængig film slog en blockbuster fra et af de store amerikanske studier. Siden bølgen af uafhængige film begyndte for næsten to årtier siden, har titler som ”Birdman” og ”The Artist” forvist studie-filmene fra priserne i de vigtigste Oscar-kategorier.

Siden er tv-seerne faldet fra og showet nåede en bundrekord sidste februar, da Guillermo del Toros ”The Shape of Water” vandt topprisen.

Men i år ser det meget anderledes ud. En række kommercielle hits fra Hollywoods største studier holder gang i Oscar-buzz’en, og det sker samtidig med at biografbesøget i de amerikanske biografer sætter rekord i år.

Til dato har har der i 2018 været en stigning i omsætningen på 10,2 procent, fra $9,7 milliarder til $10,7 milliarder og en stigning i tilskuerantallet på 7,3 procent, i forhold til 2017.

I begyndelsen af august gik Oscar-akademiet så vidt som at annoncere planer for en Oscar-kategori for ”bedste populære film”. Mens akademiet hurtigt tog afstand fra ideen, er den dog langt fra død.

Mange har givet de nominerede film skylden for de lave seer-tal til Oscar-showet i de senere år. De nominerede film har simpelthen været for smalle og kun få har set dem, til at kunne skabe egentlig bred spænding om udfaldet.

I år vælter det dog frem med film, som både har anmeldernes anerkendelse og stor popularitet ved billetkontoret.

Den sidste blockbuster sin vandt Oscar’en for bedste film, var ”Ringnes Herre: Kongen vender tilbage” i 2004. Det eneste store Hollywood-studie, der har vundet Oscar i bedste film-kategorien, det sidste årti, er Warner Bros., som vandt med Ben Afflecks “Argo” i 2013.

Et pænt stykke hen ad vejen lod det til studierne var okay med at lade de uafhængige film løbe med alle Oscar’ene, mens de selv jagtede tentpoles.

Men nu har de store amerikanske studier i stigende grad fokus på Oscar, da de forsøger at retfærdiggøre mellembudget-filmene, samtidig med at fastholde deres bedste filmskabere og holde dem væk fra streamingtjenesterne. Iagttagere fortæller at de nye, yngre akademi-medlemmer er mere åbne overfor kommercielle filmhits. Og de vil gøre alt for at redde Oscar-showet.

Listen over film fra de store Hollywood-studier, der er kandidater til bedste film-prisen omfatter Disneys ”Black Panther”, Ryan Cooglers superheltefilm, der har tjent $1,34 milliarder, siden den havde premiere i begyndelsen af februar. Warners ”A Star is Born”, med Bradley Cooper og Lady Gaga, har foreløbig indtjent $353,3 millioner globalt, efter debuten på Toronto Film Festival, et inkubationslaboratorium for de film der vil gøre sig håb om at vinde den vigtigste Oscar.

Disneys ”Mary Poppins vender tilbage”, har biografpremiere 19. december, og er allerede omgivet af Oscar-buzz, blandt de mennesker som har set musicalen, der er instrueret af Rob Marshall. Og så er der Paramounts John Krasinski-film ”A Quiet Place”, som i alt har indtjent $340,7 millioner globalt.

Warners Præsident for global marketing, Blair Rich forklarer, ”at film ingen film i år bør udelukkes, udelukkende på grund af deres popularitet, selv om forslaget med en Oscar til populære film blev taget af bordet tidligere i år. “A Star is Born” er blevet set af mange mennesker og har fortjent det, fordi de bliver involveret på et følelsesmæssigt niveau,” siger Rich. “Og følelser har ofte været en stor del af Oscar-uddelingen.”

Men hvis en stor blockbuster som ”A Star Is Born” fortsætter med at få større og større Oscar-buzz, kan film som Fox Searchlight’s drama, ”The Favourite” eller Annapurna’s ”If Beale Street Could Talk” (premiere i USA 14. december og ”Vice” (premiere i USA 25. december) få vanskeligt ved af finde fodfæste i de stemmeberettigede akademi-medlemmers bevidsthed.

Talrige iagttagere mener dog, at akademiet stadig kan finde på at favorisere en artfilm som ”If Beale Street Could Talk”, som er Barry Jenkins’ opfølger til hans Oscar-vindende ”Moonlight”. Og adskillige film fra de store studier har ikke fundet ordentlig fodfæste publikumsmæssigt, men er stadig med i Oscar-kapløbet, herunder ”First Man” og ”Green Book”, begge fra Universal og Fox’ ”Widows”.

Men et paradigmeskift føles.

På dette tidspunkt sidste år var Oscar-buzz’en larmende på film som ”Lady Bird”, ”Call Me By Your Name” og ”Three Billboards Outside Ebbing, Missouri”. Det er ikke tilfældet i år, hvor øjensynligt kun ”The Favourite” lever op til den hype, der kom de tre film fra sidste år til del.

Sidste weekend havde ”The Favourite” premiere i fire amerikanske biografer og havde en indtjening på niveau med ”La La Land” for næsten to år siden.

Fox Searchlights bestyrelsesformand, Steve Gilula, fortæller at de agter at rulle filmen langsomt ud, og forklarer, at denne sæson er meget anderledes pga. de store studiers indflydelse.

“På dette stadie af Oscar-kapløbet, føles det som om de store studier er meget mere til stede,” udtaler Gilula. “Det er et pendul, der svinger. Kritikermæssigt og kommercielt har de haft et godt år. Dette er ikke nødvendigvis en trend, det er en cyklus.”