Eksperter: “The Screening Room” vil skade filmbranchens samlede økonomi

DB - ABLACKCINEMAS (720x330)​​

Sean Parkers foreslåede tjeneste, ”The Screening Room, som kan gøre film tilgængelige i hjemmet samtidig med biografpremieren, vil drastisk øge truslen om global piratkopiering og fremskynde tilbagegangen i filmbranchens økonomi, vurderer eksperter.

Flere ledere, med erfaringer på højt niveau indenfor det internationale filmsektor, advarer om ”The Screening Rooms” potentielt katastrofale påvirkning, hvis tjenesten skulle blive en realitet i USA.

De advarer om at tjenesten, foreslået af Napster-medstifteren, vil være en katalysator for udbredelse af piratkopieret indhold.

Det vil devaluere de internationale indtægter fra biograferne og true mange filmprojekters levedygtighed.

Den engelske biografsammenslutning er allerede kommet med en udtalelse, hvor de kalder planen en “massiv risiko for fremtidige velstand” i filmindustrien, mens den internationale biografsammenslutning har udtrykt “stor bekymring”.

“Hvis vi som industri bliver enige om simultanudsendelse af film i både hjemmene og i biograferne, er hullet til filmbranchens kiste gravet, og det er ikke et spørgsmål ”om”, men derimod ”når”, udtaler Randy Greenberg, en tidligere leder af markedsføring og distribution hos Universal Pictures International.

“Hvis man giver folk mulighed for de ikke behøver at forlade deres hjem for at se en ny film, ja, så gør de det ikke.”

Greenberg, der i øjeblikket er executive producer på den kommende action/sci-fi tentpole ”Meg” for Warner Bros, bemærker at truslen om piratkopiering fra ”The Screening Room”, vil have skadelige virkning for fremtiden i den internationale biografsektor.

“Enhver teknologi, der kommer fra USA kan replikeres overalt,” udtaler han. “Jeg tror ikke, der findes en måde er garanterer sikkerheden 100 procent, især ikke med en så stor overførsel af digital information direkte til forbrugerne.”

Geenberg fortsætter: “Hvis ”The Screening Room” lanceres i USA, med pirateri til følge, vil dæmningen begynder at bryde sammen over hele verden.”

Jere Hausfater, tidligere direktør i Disney og Miramax International er enig i, at krænkelse af ophavsretten er højt oppe på listen over bekymringer.

“Når filmene udsendes day-and-date, er de sårbare over for piratkopiering,” udtaler Hausfater. “Pirateri er et stort problem. Lad os sige USA begynder at udsende filmene day-and-date i hjemmene og biograferne med den foreslåede model, inden den internationale premiere, så har vi en endnu større pirattrussel.

“Prissætningen er også et problem. For $50 kan du invitere 10 mennesker til en billig biografaften, og hvem ved, forbrugerne begynder måske at tage entré til deres hjem.”

“Den internationale biografsektor er altafgørende for den samlede filmbranche og intet bør ske som vil påvirke den internationale biografpremiere, indtægtsmuligheder fra biograferne, eller filmleje-niveauet,” udtaler Greenberg. “Dette vil fremskynde yderligere fald i indtægterne fra biograferne.

“Alt hvad der påvirker filmlejen, vil i sidste ende have en negativ effekt på mængden af ​​penge internationale biografer bidrager med til filmstudierne,” udtaler han videre og noterer sig, at 65-70% af de globale biografindtægter kommer fra lande uden for Nordamerika. “Dette forslag vil ændre alt.”

“Biografejerne vil fortælle studierne, at hvis de acceptere ”The Screening Room, er de nødt til at genforhandle deres aftaler med biograferne.

Bekymringerne bliver gentaget i samtaler med ledere af de internationale afdelinger af de store amerikanske studier, som dog alle har bedt om anonymitet.