Englænder får 33 måneders fængsel for at filme i biograf

DB - A PIRACY (720x333)

Philip Danks er netop blevet idømt 33 måneders fængsel, for at have optaget ”Fast and Furious 6” i biografen i Walsall, England.

Da han kom hjem lagde han filmen ud på nettet og mere end 700.000 brugere har efterfølgende downloadet filmen.

Den engelske rettighedsalliance, FACT (The Federation Against Copyright Theft) har skønnet at rettighedshaveren, Universal Pictures, har tabt millioner af Pund på Philip Danks kriminalitet.

For at sætte hovedet på sømmet, reklamerede Danks også for hjemmelavede kopier af filmen på sin Facebook. Og han fortsatte sin reklame, selv efter han var blevet anholdt i maj sidste år.

Årsagen til at efterforskerne fandt frem til Danks, var fordi han efterlod sit brugernavn – TheCod3r – i kommentarfeltet på en pirat-hjemmeside. Da han samtidig brugte samme navn på en datingside, kunne politiet forholdsvis let finde frem til ham.