Er Douglas Trumbulls “Magi Pod Cinema” fremtiden for biograferne?

DB - ABLACKmagi-pod-oracle (720x327)

Filminstruktøren Ang Lee og Sony Pictures er blandt de Hollywood sværvægtere, som er inviteret til at deltage i private demonstrationer af Douglas Trumbulls nøglefærdige biografformat ”Magi Pod Cinema”.

Filmskaberen, opfinderen og den tidligere næstformand i bestyrelsen for IMAX, Douglas Trumbull, har bygget en biografsal som prototype i hans studie i Massachusetts og indbyder nu filmmagere, bosser fra de store amerikanske studier og biografejere, herunder Sony og Ang Lee, til private demonstrationer af det det nye biografformat.

“Vi har brugt et år at bygge en prototype-biograf, og jeg nu kommet til fasen hvor jeg kan begynde at demonstrere systemet,” fortæller Trumball. “Sony og Ang Lee er inviteret ligesom en masse vigtige medievirksomheder til at se den eneste mulighed for biografernes fremtid, med mindre man vil ofre millioner og atter millioner for det tekniske udstyr i biograferne”.

Trumbulls system er nemlig ikke alene et kvantespring, det er øjensynligt også forholdsvis billigt.

Ifølge den tre-dobbelte Oscar-vinder, vil Sony undersøge Magi Pod Cinema-konceptet med henblik på udsendelsen af Ang Lees ”Billy Lynn’s Long Halftime Walk”, som får premiere i USA i november. Han mener imidlertid at den tidsramme kan være for stram for ”Billy Lynns Long Halftime Walk, og kan være bedst tjent med at satse på fremtidige film i High Frame Rates (HFR).

“Jeg vil også gerne invitere “Avatar”-instruktøren Jim Cameron og hans producent, Jon Landau, og Steven Speilberg,” udtaler Trumbull.

Trumbull præsenterede systemet til Lee, inden han gik i gang med optagelserne af ”Billy Lynn’s Long Halftime Walk” – en præsentation som Trumbull mener overbeviste Ang Lee om at lave filmen i 120 f/s – og det vil for nuværende udgøre en udfordring, hvis filmen skal vises som instruktøren ønsker det.

“Da Ang Lee kom og så Trumbulls 3D 4K 120 f/s kortfilm ”Ufotog”, blev han meget begejstret og ønskede at optage ”Billy Lynns Halftime Walk” på samme måde,” fortæller Trumbull videre.

“Resultatet var at han meddelte Sony, at hvis han ikke kunne optage filmen på den måde, ville han slet ikke lave den. Det var en modig ting at gøre”.

“Sony følte, at de havde et sikkerhedsnet til at optage filmen på den måde, hvis de samtidig fik muligheden for at udsende filmen i 120, 60, 48 eller 24 f/s, efter eget valg.

Trumbulls forretningsmodel afventer en global udrulning af de nøglefærdige biografer, og Trumbull siger han har brug for en større biografkæde såsom AMC, eller studie som Sony, til at bakke det op.

“Vi sigter mod at starte en helt ny virksomhed, til at udvikle og markedsføre systemet.

Trumbull hævder, at Magi Pod Cinema ikke kun er i stand til at vise film i 4K, 3D og 120 f/s – hvilket er de ultimative tekniske specifikation for Lees film – men kan gøre det til en brøkdel af prisen i forhold til lignende biograf-systemer.

“Vores prototype kan ikke sammenlignes med nogen biograf, du nogensinde har set,” udtaler Trumbull. “Det er ikke en rektangulær kasse, og systemet har ikke en flad skærm. Lærredet er mere som en halv æggeskal, som pakker publikum ind i billeder. Dette giver en kæmpe oplevelse i et relativt lille rum og på et beskedent budget.”

Det hævdes, at en ”Magi Pod Cinema” vil koste en sjettedel af omkostningerne pr. biografstol i forhold til en “tilsvarende biografoplevelse” og mindre end halvdelen af bygge-omkostningerne ved en konventionel biograf.

Besparelser er baseret på en præfabrikeret konstruktion, hvor hver “Pod” vil blive afsendt i sin helhed til et sted, hvor den skal erstatte et eksisterende lille eller mellemstort biograflærred. Installationen vil tage en uge, i stedet for mange år eller måneder, hævder Trumbull.

“Der vil være betydelige installations- og byggebesparelser, da der ikke er behov for en arkitekt eller entreprenør,” forklarer han.

“Mens biografer med kæmpelærreder har omkring 15 meter til loftet, hvilket ikke er en optimal udnyttelse rummet, har vores system har et maksimum på 6 meter til loftet og et 100 graders bredt synsfelt på blot 365 kvadratmeter.”

Desuden vil systemet benytte Trumbulls patenterede teknik til at implementere en enkelt projektor for at vise et 3D 4K 120 f/s billede, i stedet for de to projektorer, som hidtil har været den eneste måde at vise denne specifikation.

DCI-standarden vil dog skulle revideres for at kunne vise film i 4K 3D 120 f/s, med en enkelt projektor.

“Vi er overbeviste om, at der ikke er nogen tekniske hindringer,” siger Trumbull. “Det kræver blot mere båndbredde, mere lagerplads og flere terabite data.”

”Magi Pod Cinema” omfatter en Christie Mirage 4K 25 projektor, 32 kanals surround-lyd, Christie Vive audio, et buet lærred, kaldet ‘Torus’, som er fremstillet af Stewart Filmscreen og et stolesystem fremstillet af Irwin. Hver ”Pod” vil have plads til 70 personer.

“For at kunne skabe distance til streaming af film på computere eller tv, er vi nødt til at genopfinde biografoplevelsen,” argumenterer Trumbull.

“Initiativer som Dolby Cinema (som kombinerer laserprojektion med 3D-lyd) er et godt stykke af vejen, men den løsning koster rigtig mange penge. Magi Pod Cinema er et paradigmeskift i filmoplevelse og hele forrentningsmodellen. “