Er Premium VOD-testen i USA et flop af ‘Magi i luften’-lignende proportioner?

DirecTV’s $30 Premium Video-on-demand eksperiment i USA ligner mere og mere en fejltagelse.
Hvis der var et eksperiment, der var dømt til at mislykkes, så er det Premium VOD. Folk er ivrige efter at omfavne VOD, men denne plan, tilsyneladende udtænkt af en flok frygtsomme advokater, forlangte at forbrugerne pungede ud med $30 for at se film omkring 60 dage efter udsendelsen i biograferne.
Det viser sig, at forbrugerne har vægret sig ved at bruge $30, og har ræsonneret at de fleste af de tilgængelige film alligevel ikke ville være det værd, og kloge nok til at vide, at hvis de ventede yderligere 50 til 60 dage, ville de let kunne leje de samme film for et par dollars. Ledere på tre af de fire deltagende Studios – 20th Century Fox, Sony Pictures, Universal Pictures og Warner Bros – har privat erkendt, at “første forbrugerrespons har været lunken.”
Studierne giver DirecTV skylden, og siger de har været utilfredse med satellit-tjenstens marketingsindsats. Men markedsføring – god eller dårlig – er næppe det virkelige spørgsmål her. Filmene studierne stiller til rådighed, med undtagelse af det mellemstore hit “Battle: Los Angeles,” har ikke været $30 værd, herunder ubetydeligheder som “Your Highness”, “Alt er tilladt”, “Paul” og “The Adjustment Bureau”. Og, åh ja, Adam Sandler’s “Mød min måske kone”, som er indbegrebet af et stykke smid-væk underholdning, der aldrig nogensinde vil være $30 værd.

Studierne har ikke afsløret salgstal, hvilket er nok til at indikere hvor dårligt det er gået. Men salgstallene på ”Cedar Rapids – som indgik i den oprindelige test – har næsten ikke været til at få øje på. ”Cedar Rapids” havde sølle 500 udlejninger, hvilket giver en indkomst på $15.000 i hele spilleperioden. Til sammenligning er det hvad én enkelt mellemstor biograf indspillede på filmen på én weekend.

Og hvad kan man lære af det? Så længe Netflix udlejer film til én sølle dollar, vil studierne aldrig få held til at få forbrugeren til at bruge 3 gange så meget som en biografbillet, for at se en film 60 dage efter filmens udsendelse i biograferne – selv ikke på sofaen. Når man ser bort fra de lukrative indtægter fra biograferne, er prisen på underholdning på vej ned, ikke op. DVD-boom’et er forbi. USA er hurtigt ved at blive en nation af lejere, der ikke købere.