“Fasandræberne” sætter historisk biografrekord

db - blakcdræber (720x333)

Zentropas film nr. 2 i Afdeling Q-serien har nu omsat for over 66 mio. kroner. Dermed er “Fasandræberne” den mest indtjenende danske biograffilm nogensinde.

Gigantsuccesen “Fasandræberne” har netop sat en historisk biografrekord. Zentropa-filmen, der stadig spiller i biografer over hele landet, har nu omsat for 66 mio. kroner i de danske biografer. Det gør den til den mest indtjenende danske biograffilm nogensinde (VOD og DVD er ikke talt med).

“Fasandræberne” har således overhalet den tidligere rekordholder, “Klovn – The Movie”, som omsatte for 65 mio. kroner, og forgængeren “Kvinden i buret”, som omsatte for 59 mio. kroner.

Den fulde top 10 over de mest indtjenende danske biograffilm nogensinde ser således ud:

1.                   Fasandræberne

2.                   Klovn The Movie

3.                   Kvinden i buret

4.                   Hvidstengruppen

5.                   Klassefesten 2

6.                   Jagten

7.                   Italiensk for begyndere

8.                   Flammen og Citronen

9.                   Den skaldede frisør

10.                 Den eneste ene

Med det historiske resultat tegner instruktør Mikkel Nørgaard og producer Louise Vesth og Zentropa sig nu for de tre mest indtjenende danske biograffilm nogensinde. Louise Vesth og Mikkel Nørgaard var også henh. producer og instruktør  på såvel “Klovn – The Movie” og “Kvinden i buret”, begge produceret af Zentropa.

“Fasandræberne”, der er den anden af foreløbigt fire spillefilm om Afdeling Q, vil kunne opleves i danske biografer i hvert fald året ud. Foreløbigt har filmen solgt 749.000 billetter.

Filmholdet:

Instruktion: Mikkel Nørgaard

Manuskript: Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg

Producere: Louise Vesth, Jonas Bagger og Peter Aalbæk Jensen

Fotograf: Eric Kress

Production designer: Rasmus Thjellesen

Klippere: Morten Egholm og Frederik Strunk

Sound designer: Hans Møller

Rollelisten:

  • Carl Mørck: Nikolaj Lie Kaas
  • Assad: Fares Fares
  • Rose: Johanne Louise Schmidt
  • Kimmie: Danica Curcic
  • Ditlev Pram: Pilou Asbæk
  • Ulrik Dybbøl: David Dencik
  • Marcus Jacobsen: Søren Pilmark
  • Kimmie som ung: Sarah-Sofie Boussnina
  • Ditlev som ung: Marco Ilsø
  • Thelma Pram: Beate Bille
  • Ulrik som ung: Philip Stilling
  • Bjarne som ung: Adam Ild Rohweder
  • Bjarne Thøgersen: Kristian Høgh Jeppesen

Om bøgerne

Serien om Afdeling Q og Carl Mørck blev skudt i gang i 2007. Bøgerne har herhjemme ind til videre solgt over 2.600.000 eksemplarer. Alle romanerne har høstet priser og førstepladser på bestsellerlisterne i både indland og udland. I Danmark har bogserien både modtaget Læsernes Bogpris, Harald Mogensen prisen og De Gyldne Laurbær og seriens Flaskepost fra P har også modtaget Glasnøglen for bedste nordiske spændingsroman. I Tyskland har Jussi Adler-Olsen med Afdeling Q-serien igennem to år været den bedst sælgende forfatter overhovedet. I skrivende stund er det samlede salg for serien over 10 millioner bind.