”Fifty Shades: Fri” når klimaks med en global åbning på $137 mio.

DB - ABLACKFITY (720x333)

“Fifty Shades: Fri” forførte publikum over hele verden med en global åbning på $136.9 mio.

I Nordamerika indtog “Fifty Shades: Fri” med lethed førstepladsen på top ti, med en weekendindspilning på $38.8 mio., den foreløbig største åbning i 2018.

Der er ingen tegn på #MeToo bevægelsen fik indflydelse på publikumstilstrømningen.

Kvinder udgjorde 75 percent af premierepublikummet i USA. Dakota Johnson og Jamie Dorman gentager deres roller som respektive Anastasia Steele og Christian Grey.

Filmen blev modtaget af en 11%-rating på Rotten Tomatoes og en “B+”-rating på CinemaScore.

Weekendens to øvrige film var familiefilmen ”Peter Kanin” og Clint Eastwoods terroristdrama ”15:17 til Paris”.

”Peter Kanin”, baseret på Beatrix Potters elskede børnebog, åbnede med $25,0 mio. og blev modtaget af en 58%-rating på Rotten Tomatoes og en ”A-”-rating på CinemaScore.

Og så er instruktøren Clint Eastwood tilbage med filmen “15:17 til Paris”, som er baseret på den sande historie om tre amerikanere der forpurrede et terroristangreb på et fransk tog i 2016.

”15:17 til Paris” indspillede $12,6 mio. over weekenden, og blev hårdt ramt af meget lidt favorable anmeldelser. Filmen blev modtaget af en 21%-rating på Rotten Tomatoes og en ”B-”-rating på CinemaScore.

Det kan også have spillet ind at Eastwood i filmen benytter amatører i rollerne som de tre amerikanske helte. De spilles nemlig af virkelighedens personer.

”Jumanji: Welcome to the Jungle” er nu oppe på en global indspilning på $881,7 mio., ”The Greatest Showman” $314,2 mio., ”Three Billboards Outside Ebbing, Missouri” $100,8 mio., ”Darkest Hour” $124,1 mio., ”Coco” $714,1 mio. og ”Star Wars: The Last Jedi” $1,3 mia.

Næste weekend åbner følgende film i USA: Marvels sidste skud på stammen, ”Black Panther” og animationsfilmen ”Hulemanden Sten”.

1a7 (720x441)