”Fifty Shades of Grey” scorer $400 mio. globalt på kun 10 dage

DB - FIFTY SHADES OF GREY (720x336)

Fænomenet ”Fifty Shades of Grey” har nu omsat over $400 mio. globalt, de første 10 dage i biograferne.

Filmen, som har kostet $40 mio. at producere, er fortsat nr. 1 på den amerikanske top 10. ”Fifty Shades of Grey” omsatte $23,2 mio. i de amerikanske biografer over weekenden og har i USA til dato omsat $130,1 mio. Og det endda til trods for filmen faldt med 73%, hvilket dog ikke er unormalt for en fandreven film. F.eks. oplevede ”En flænge i himlen” sidste sommer et lignende fald.

Den internationale omsætning er endnu mere imponerende: Denne weekend indbragte $68,1 mio., med en total på $280,5 mio. Det bringer den totale globale omsætning op på gigtantiske $410,6 mio.

“Kingsman: The Secret Service” holdt sin andenplads med en indspilning på $17,5 mio. i weekenden, med et fald på 52%. Totalen i USA er nu oppe på $67,1 mio. efter 10 dage.

Tre nye film fik i fredags premiere i USA:

Sportsdramaet ”MacFarland, USA”, med Kevin Costner, indtjente $11,3 mio. over weekenden og modtog en ”A”-rating på CinemaScore og en 77%-rating på Rotten Tomatoes.

En af underraskelserne denne weekend var teenkomedien “The DUFF” som indtjente $11,0 mio., hvilket var langt over forventningerne. Piger udgjorde 75% af publikummet og 68% var under 25 år. Filmen modtog en 62%-rating på Rotten Tomatioes.

Og sidst, men ikke mindst, det argentiske Oscar-håb ”Wild Tales” som åbnede med tilfredsstilende $83.131. Filmen bliver kun vist i fire biografer i hhv. Los Angeles og New York. Filmen modtog en 91%-rating på Rotten Tomatoes.

Næste weekend får to film premiere i USA, som burde have danske biografejeres interesse: Svindlerkomedien “Focus” med Will Smith samt David Cronenbergs ”Maps to the Stars”.

2top10 (720x428)