Filmbranchen lever af vinduerne

Hele filmindustriens økonomi hviler på salg af eksklusive rettigheder til de forskellige platforme, gennem de såkaldte ”vinduer”. Det er hele forudsætningen for film i det hele taget kan produceres.

Vinduerne refererer til den eksklusivitetsperiode de enkelte platforme oppebærer i dette system. For biografernes vedkommende er der tale om perioden der går fra filmen har premiere i biograferne, til de udsendes på dvd, blu-ray og digitale tjenester.

Når en streamingtjeneste køber de eksklusive rettigheder til for eksempel ”House of Cards” for to år, er streamingtjenesten det eneste sted man kan opleve denne specielle tv-serie. Og det gælder om serien bliver set eller ej. Undersøgelser var vist, at publikumsinteressen på de digitale tjenester dør ud, allerede to til tre måneder efter lancering.

Årsagen til at streamingtjenesten oppebærer eksklusivitet, uden at tv-serien bliver set af nogen, er fordi tjenesten derigennem kan optimere sin investering. Ingen venter med at se tv-serien i forhåbningen om, at den snart kan ses endnu billigere på andre platforme, som for eksempel free-tv.

Vinduet er kort og godt en værdi. Der vil være meget stor forskel på hvad en streamingtjeneste vil betale for indhold med hhv. 2 måneders og 2 års eksklusivitet.

Nøjagtig det samme princip gælder for distribution af film til biograferne.

Vinduerne er kort sagt måden hvorpå filmindustrien kan tjene flest mulige penge og samtidig optimere indtjeningen i de enkelte vinduer. Blev alle vinduer afkortet, ville det få katastrofale følger for indtjeningen, da forbrugerne så blot ville vente med at se filmene, til de blev udsendt endnu billigere på næste platform, ultimativt til de kan se filmene gratis på free-tv.

I forbindelse med vinduerne, har – paradoksalt nok – specielt en afkortning af biografvinduet været i fokus, til trods for at biograferne oppebærer den største – og eneste stadig stigende – indtægtskilde til filmindustrien. Og ovenikøbet samtidig med at biograferne i forvejen oppebære den korteste eksklusivitetsperiode af alle platforme.

Det siger næsten sig selv, at yderligere afkortning af biografvinduet vil få negative følger for filmindustrien. Forbrugernes betalingsvillighed i de efterfølgende vinduer har jo vist sig at være tæt på 0 og niks.

Selv eksperimentet med at udsende filmene i et kortere, noget dyrere vindue, kendt som Premium VOD, har vist sig ikke at bære frugt.

Vinduernes længde, det vil sige hvor lang tid den enkelte platform har til at tjene sine penge, er naturligvis en samhandelsvilkår som aftales mellem parterne, på lige fod med prisen biograferne skal betale, hvilken kapacitet de skal stille til rådighed og markedsføringstilskud. Jo kortere et vindue, desto mindre vil aktørerne selvfølgelig betale.

Biograferne betaler en tårnhøj filmleje for at opnå eksklusivitet, men hvis vinduet bliver tvunget kortere, vil produktets værdi falde markant for biograferne.

Danske film kan slet ikke finansieres uden indtægterne fra biografvinduet, som det med al tydelighed fremgår at nedenstående skema, hvor udviklingen i filmproducenternes indtægtskilder fra dvd, blu-ray, digitale platforme og biografer kan iagttages.

1A1FINAL (720x565)

De digitale medier har kannibaliseret home entertainment-sektoren med hele 67 procent siden 2009. Biograferne holder stand, men det skyldes alene opretholdelsen af et biografvindue på nuværende niveau. Ellers vil indtægterne fra biograferne lide samme skæbne som overgik indtægterne fra dvd og blu-ray.

I undersøgelsens forudsigelse over de næste fire år, kan man da også se at stigningerne i filmproducenternes indtægter alene kommer fra biograferne.

Selvom nøglepersoner i den danske filmbranche udtrykker at biografvinduet slavisk er fire måneder – eller 122 dage – vil man i nedenstående skema kunne forvisse sig om at det slet ikke forholder sig sådan. De enkelte danske film har et vidt forskelligt biografvindue.

Hele 24 procent af filmene på listen har faktisk et biografvindue langt under de 4 måneder, mens 5 film har et vindue langt over.

1a18

Længden på biografvinduet er fastsat efter, at få det optimale økonomiske udbytte af filmene i alle platforme. Hurtig udsendelse på de digitale medier er ikke en optimal lanceringsmåde, da det sender et klart signal til forbrugerne om at der er tale om dårlig film. At hurtig udsendelse på de digitale medier skulle hjælpe en film økonomisk, er et lægmandsræsonnement. Letforståeligt, men dog uden hold i realiteterne.

Det er heller ikke befordrende for en films indtjeningsmuligheder, hvis man hurtigt udsender en film, som er blevet sablet ned i pressen. Den negative buzz vil kun blive forstærket ved hurtig udsendelse. Den slags film er der stort behov for får et meget langt biografvindue, indtil de dårlige anmeldelser har fortabt sig i publikums hukommelse.

Undersøgelser har da også vist, at prisen er et vigtigt parameter for hvornår forbrugerne vælger at se en film i home entertainment-sektoren. Forbrugerne venter såmænd gerne både halve og hele år med at se en film, til prisen, efter deres opfattelse, er den rigtige. Eller de ser filmen illegalt.