Filminstituttet sminker håbløs idé som ”et kompromis”

DB - ADBG - VÆGTSKÅL (720x334)

Filminstituttet dikterer biografernes og spillefilmens død, efter hemmelige forhandlinger med teleselskaberne og sminker gammel, håbløs idé som ”et kompromis”.

At politikere og deres partier ofte benytter sig af spin, er en gammel nyhed.

Men at spinvirksomhed nu også er begyndt at sprede sig til de statslige institutioner, er en rigtig kedelig udvikling, som disse tjenere af samfundet skulle vide sig for gode til.

I gårdagens MediaWatch præsenterer Det Danske Filminstitut pludselig ”et kompromis”.

Kompromisset går ud på at imødekomme teleselskaberne med et kun 2 måneders holdback, for at få dem til at spytte i den danske filmkasse.

Nu er ”et kompromis” jo altid sympatisk at kaste ind i en debat, efter lang tids forhandling.

Blot har der slet ikke været nogen forhandlinger, og der er er faktisk slet ikke tale om et pludselig opstået forslag om ”et kompromis”.

Allerede i november 2013 indledte filminstituttet nemlig hemmelige forhandlinger med teleselskaberne, helt uden om filmbranchens parter.

Tilbuddet var 2 måneders holdback fra biografpremieren til det tidspunkt teleselskaberne kunne lade vod-udbyderne udsende filmene på Video on demand.

Disse hemmelige forhandlinger har Brancheforeningen Danske Biografer naturligvis protesteret i mod og gjort konsekvenserne ganske krystalklare: det vil blot flytte penge fra en kasse til en anden, uden en overordnet forbedring af filmindustriens økonomi.

I USA har man eksperimenteret med et to måneders vindue på hele 14 store film. Disse eksperimenter er omgående blevet indstillet, da man fandt ud af at det ikke alene skadede de involverede film, men også de øvrige film på biografernes repertoire.

Men filminstituttet har blot stukket hovedet i jorden og fremturet med deres håbløse plan.

Biografernes betaling for rettigheden til at vise en film, har altid været baseret på længden af den eksklusivitet biograferne kunne opnå.

Vinduets længde er et uomtvisteligt samhandelsvilkår mellem biograf og distributør.

Og nu vil en statslig organisation altså gå ind og intervenere i den frie forhandlingsret mellem biograf og distributør.

Hemmelige forhandlinger og statslig intervention: Man føler sig jo hensat til Nordkorea.

Filminstituttet er løbet tør for kreativitet og derfor fastfrosset i deres idérigdom, og nu sminkes altså et håbløs ældgammel – og tilmed afvist – forslag som ”et kompromis”.

Vorherrebevares!