Filminstituttet vil knægte den frie forhandlingsret

DB - A - DFI (720x340)

I dagens MediaWatch fremturer Det Danske Filminstitut atter med, at danske film skal udsendes på video-on-demand allerede 2 måneder efter biografpremieren.

Men Det Danske Instituts plan er ikke alene biograffjendsk, den er også direkte spillefilmsfjendsk.

Læs med her:

At instituttet endnu engang fremturer, skal ses i lyset af en naivt ønske om at få TDC til at spytte i kassen til dansk film.

Et 2 måneders holdback fra biografpremieren, vil sikkert give TDC større indtægter og dermed give TDC mulighed for at være med til at finansiere dansk film.

Blot bliver der tale om at flytte penge fra én kasse til den anden, uden der bliver tale om overordnet forbedring af dansk films økonomi.

De penge dansk film får tilført fra TDC, vil de til gengæld miste i tabte biografindtægter og et meget mindre bidrag fra distributørernes minimumsgarantier.

Så hvad der vindes i den ene ende, tabes i den anden.

At Instituttet mener et to måneders holdback ikke vil skade biograferne, er uden hold i alle undersøgelser der forefindes på området. Selvfølgelig vil biografernes bidrag til filmens økonomi blive forringet. (Se nedenstående skema med resultaterne fra amerikanske eksperimenter på området)

EKKO - EKSPERIMENTER (720x269)

Summasumarum: nulsumsspil, hvor dansk films økonomi ikke bliver forbedret.

Og det skal endda medtages, at distributørerne i USA lejede amerikanske biografsale til ovenstående eksperimenter, for at holde biograferne skadesfri.

Biograferne vil heller ikke betale samme pris for en ’dårligere’ varer, som hidtil ved et fire måneders holdback. Det vil selvfølgelig også forringe distributørernes muligheder for at være med til at finansiere dansk film i væsentlig grad.

Man skal her være opmærksom på at aftale om eksklusivitetsperiode er et samhandelsvilkår mellem biograf og rettighedshaver. Staten forsøger dermed – gennem Det Danske Filminstitut – at knægte den frie forhandlingsret, som har eksisteret i filmbranchen siden filmens fødsel.

Det Danske Instituts plan er ikke alene biograffjendsk, men også spillefilmsfjendsk.

Man skal jo være opmærksom på, at spillefilm er produceret med henblik på visning på biografernes store lærred. Ved at flytte omsætning fra det store lærred til den mindre skærm – UDEN det beviseligt vil forbedre dansk films økonomi – vil betyde en risiko for at produktion af spillefilm helt vil miste sin relevans.

Hvorfor producere meget dyre spillefilm til et medie spillefilmene ikke er tiltænkt, når man kan producere tv-film for en tredjedel af hvad en spillefilm koster.

Det Danske Filminstituts ræsonnementer er ligeså naive, som hvis man tog en tilfældig mand ind fra gaden og bad vedkommende om et løsningsforslag – helt uden forudgående kendskab til problematikken.

Instituttets plan vil reducerer den danske spillefilmsindustri til produktion af billige tv-film, reality- og gameshows og i øvrigt kaste biograferne direkte i armene på amerikansk film, som bestemt ikke går med så rabiate planer som Det Danske Filminstitut.