Fithian til tech-leverandører: Vi vil ikke betale for at være først med alt det sidste nye

DB - BLACKFITHIAN (720x333)

“Vi elsker filmskaberne, men vi står til ansvar for biografgængerne,” sagde John Fithian, Præsident for NATO (National Association of Theatre Owners), da han i går deltog i en teknologi-konference i USA.

Biografejerne “vil ikke være med på det sidste nye, som kan vise sig at være blålys”, fortsatte Fitchan, og advarede producenter af biografteknologier, såsom laserprojektorer, 3D-lyd og High Dynamic Range-systemer.

“Disse teknologier har alle stort potentiale, men de er dyre, og vi gik næsten i knæ i forbindelse med overgangen til Digital Cinema. Ja, vi skal gøre os vore erfaringer, men vi skal ikke nødvendigvis være med på alt det nye, inden det viser sig at være bæredygtigt”.

Han tilføjede, at på trods af at James Cameron og Peter Jacksons film har været enorme succeser, “tror jeg ikke Higher Frame Rates (HFR) vil løfte sig… Cameron er stadig overbevist om, at ”Avatar”-efterfølgerne skal være i HFR, men personligt mener jeg ikke systemet har nogen fremtid.”

“Vi elsker filmskaberne, men vi står til ansvar for biografgængerne,” tilføjede han. “Når vi står til ansvar for filmskabere, får vi forvirrende udmeldinger.”

Udover HFR, ser Fithian ingen fordele i at investerer i højere og højere billedopløsning. Der er et vedvarende pres for at bringe billederne op i 8K”, hævdede han, ”men det giver ikke mening at gå op i højere opløsning. Biografgængerne kan dårlig se forskel på 2K og 4K”.

Fithian er dog begejstret for High Dynamic Range (HDR) – en bredere vifte af farver mellem det sorteste sorte og hvideste hvide – som han kaldte “helt fantastisk”. Og tilføjede, at laserprojektion “er nøglen til højere lysniveau”.

Fithian opfordrede branchen til at være forsigtige, når det handler om 4D (bevægelige sæder, ect.) da den “potentielle gimmick kan overmande historien.” Han advarede også om, at der er behov for standarder, eftersom hver fabrikants system adskiller sig fra hinanden og “de amerikanske studier går amok i forskellige formater.”

Dolbys Curt Behlmer understregede dette punkt, da han advarede om, at “det nu ikke længere er usædvanligt for en blockbuster at blive udsendt i over 400 versioner i verdensomspændende distribution.” Det omfatter kombinationer af 2D, 3D, 4D, HDR, HFR og forskellige sprog over hele verden.