Folkemødet: Teleindustrien er helt uden for pædagogisk rækkevidde

DB - BLACKOLKEMØDE (720x330)

På billedet (fra venstre): Peter Aalbæk Jensen, Charlotte Sachs Bostrup, Jacob Willer, Allan Hansen, Anders Breinholt og Christian Monggaard.

Egmont Medier havde i dag på Folkemødet på Bornholm arrangeret debatmødet ”Pirater, Popcorn og kultur: Kan dansk film overleve?”

Anders Breinholt var ordstyrer og i panelet sad Koncerndirektør i Nordisk Film, Allan Hansen, Filmproducent i Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, Direktør i Teleindustrien, Jakob Willer, Filmanmelder på Information, Christian Monggaard, samt Filminstruktøren, Charlotte Sachs Bostrup.

Aalbæk Jensen lagde resolut ud med udtalelsen: “Gå nu efter de satans gangstere, der tjener ulovlige penge.” Jacob Willer, som til trods for at have deltaget i mange branchemøder om dette emne, er helt tonedøv og uforstående overfor filmbranchens udfordringer og tænker alene på sine medlemmers kortsigtede indtjening, fremkom med et temmelig uhensigtsmæssigt forsvar om at ”I har en stor mulighed for at få jeres film ud til alle folk på nettet.”

Fornuftens stemme blandt de danske filminstruktører, Charlotte Sachs Bostrup, replicerede at “Man flytter heller ikke det Kongelige Teater til Hillerød, fordi brugerne vil have det.”

Allan Hansen afviste teleindustriens letkøbte løsning med ordene: “Vi kan ikke lave vores egen Netflix. De skaber jo ikke engang overskud. Vi skal finde helt ny model.”

Faktisk mener Allan Hansen, at ”forretningsmodellen i danske film er så dårlig og svær at tjene penge på i forvejen.”

Om politikernes manglede forståelse af problemet replicerede Aalbæk: “Midt- og venstrefløjen har romantiseret hackerne. Men de er altså ikke bare unge, der har sjov. De er kriminelle” og fortalte Zentropa havde sendt 2000 breve ud til folk der så ulovlige film: “Selvfølgelig må vi det. Det svarer jo til, de har stjålet vores cykel”.

Jacob Willer, som stadig ikke forstår problematikken, mente ikke man skulle gå efter telebranchens kunder (selvfølgelig gør han ikke det): “Vi SKAL udlevere adresser på de brugere, der ser film ulovligt. Men I burde gå efter bagmændene!” og tilføjede: “Filmbranchen skal følge samme model som musikbranchen. Produkter over på digitale platforme.”

Man kan roligt kalde Willers holdninger fastlåste og han er tilmed helt og aldeles uden for pædagogisk rækkevidde. Tænk der stadig er mennesker, som mener filmbranchen blot kan gøre som musikbranchen. Brancheforeningen Danske Biografer har tidligere oplistet hele elleve årsager til man ikke kan sammenligne musik og film: http://danske-biografer.dk/11-grunde-til-musik-og-filmbranche-ikke-kan-sammenlignes/. Det kræver temmelig snoet tankegang at fastholde Willers synspunkt.

Nu er det jo tusindfold billigere at lave end sang end en film og Sachs Bostrup fastslog, at ”hvis man vil have professionelle film, koster det jo penge. Dem skal branchen have lov at tjene.”

Det kan ikke ske gennem de nye digitale tjenester på nettet, hvis prissætning netop er dikteret af piratsidernes gratis-tilbud.

Christian Monggaard, som jo er en fin filmanmelder, har – ligesom Willer – ikke meget forstand på filmbranchens økonomi og fastslog blot lakonisk: : “Vi må erkende, at branchen ikke kan tjene det samme som for ti år siden”

Men nu handler det jo altså ikke om at tjene mere eller mindre, men derimod om at de nye digitale medier og pirateriet har drevet branchen til underskud.

Michael Obel, som sad på tilhørerpladserne, skar til sidst igennem: ”Det nytter ikke noget at ødelægge en forretning, som giver filmbranchens stadig stigende indtægter (biograferne), i forsøget på at afhjælpe en problematik på en helt anden platform (Internettet).

Heri kan man kun erklære sig enig: At operere på det raske ben, for at helbrede det syge, hjælper ikke patienten.