Formandens Bord: Det københavnske kulturparnas fornægter fakta

DB - FRA FORMANDENS BORD II (720x329)

Det Danske Filminstitut har fejlet i ambitionen om at gøre ”tro til viden”, og det københavnske kulturparnas tager Kresten Poulsgaard i hånden, da han i sin tid udtalte: ”Hvis det er fakta, fornægter jeg fakta”.

”Altinget” har netop nedsat et debatpanel, som vil sætte fokus på samspillet mellem kultur og digitalisering. Panelet består af Kulturminister Marianne Jelved, Uffe Elbæk, Ib Bondebjerg, Rasmus Rex Pedersen, Stig Hjarvard, Cathrine Lundager, Carsten Jessen, Mikkel Bogh og Christina Rosendahl.

Man kan undre sig over den mangelfulde bredde i det panel.

Professor i film- og medievidenskab, Ib Bondebjerg, lægger for med et debatindlæg, hvor han blandt andet skriver:

”Biograferne klynker for tiden, men problemet er, at de ikke synes villige til at flytte sig i forhold til den digitale udfordring. Hele diskussionen om vinduer og hold back trænger til et grundigt eftersyn”.

Og uden antydningen af dokumentation konkluderer han:

”Men man tager samtidig fejl, hvis man tror, at hele denne udvikling helt vil fjerne grundlaget under de traditionelle medier og platforme. Bogen vil fortsat eksistere i flere former, avisen vil også, det samme gælder biografen og broadcast-tv.”

Biograferne klynker ikke, men vi er oprigtigt bekymrede for det økonomiske grundlag for produktion af danske film.

Biograferne er dog helt enig i, at vinduer og holdback trænger til et grundigt eftersyn. Det vil nemlig vise, at biograferne er dansk films største bidragyder og sidste år bidrog med det største beløb nogensinde til film fra Dannavang. Og det vil også vise, at enhver afkortning af biografvinduet, kun yderligere vil skubbe dansk film mod afgrunden.

Årsagen til de mange besynderlige synspunkter vi møder i debatten om vinduet skyldes i overvejende grad, at Det Danske Filminstitut komplet har fejlet i ambitionen om at gøre ”tro til viden”.

Så sent som i går, på Kulturen på News, udtalte filminstruktøren Christina Rosendahl et ”det tror jeg ikke på”, da hun blev forholdt veldokumenterede fakta.

Mange har skreget på eksperimenter, men det døve øre er blevet vendt til resultaterne af  eksperimenterne. Det møder man tit, når resultatet af et eksperiment ikke følger parthaverens fasttømrede opfattelse til dørs.

Vinduet, dvs. den perioden der går fra en film har premiere i biografen til den udsendes på dvd/blu-ray og vod, har været under pres lige siden videoen blev introduceret i begyndelsen af 80’erne. Vinduet er blevet kortere og kortere, ganske uden det har hjulpet dansk film. Og nu vil man yderligere forkorte det.

Det giver ingen mening.

Lad os nu ikke glemme, at spillefilm er produceret med henblik på visning på biografernes store lærred. Hvis biograferne er gammeldags, så er begrebet ”spillefilm” det ligeså. Spillefilm har en ganske anden natur end film produceret for den mindre skærm. Billedkompositionen er en anden, ligesom lyd og colorgrading o.m.a.

Budgetterne er meget højere på en spillefilm, end på en tv-film og det har naturligvis sin årsag: En tv-film kan nemlig slet ikke generere indtægter i samme klasse som spillefilm og forskellen er indtægterne fra biograferne.

Der har været gennemført eksperimenter på dette område i USA. Og hver gang har de amerikanske studier lejet biograferne for at friholde biografejeren for tab og risiko i forbindelse hermed – og med en pokkers god grund: Simultanudsendelse eller et kort vindue har vist en nedgang i biografindtægterne på mellem 76 og 98 procent, ganske uden de digitale medier har kunne erstatte disse indtægter.

En sådan nedgang kan biograferne naturligvis ikke overleve. Og hvis der ingen biografer er, hvorfor i himlens navn så producere film, med henblik på visning på biografernes store lærred. Hvis biograferne dør, vil spillefilm af den kvalitet vi er blevet forvænt med, ligeledes dø.

De amerikanske studier har ligeledes udsendt 14 spillefilm, med et 2 måneders vindue. Det er de holdt op med igen. Ikke alene skadede denne lanceringsform de involverede film, det skadede hele markedet. Det sendte nemlig en klart signal til forbrugerne: ”Vent med at se filmene, de bliver snart billigt tilgængelige på de digitale medier”.

Foreløbig har den digitale revolution lukket videoudlejningsforretningerne, og det skyldes blandt andet den lave prissætning på de digitale medier, som er dikteret af illegale hjemmesiders tilbud om at se filmene kvit og frit.

Et kortere biografvindue for danske film vil have følgende konsekvenser:

– det vil kaste de danske biografer i armene på amerikansk film, som ser ganske anderledes på denne udfordring.

– det vil ødelægge de økonomiske forudsætninger for produktion af danske spillefilm.

– det vil reducere det stolte danske filmmiljø til produktion af billige tv-film, reality- og gameshows.

Så nej, biograferne klynker ikke, men vi synes konsekvenserne ved en uafvendelig afkortning af vinduet, bør anskueliggøres for den danske befolkning.

Hvis alt blev tilgængeligt på en og samme tid på alle platforme, ville det reducere det store danske biografpublikum til individuelle ’tabletkiggere’, fordi incitamentet til fællesoplevelser for børn, kærester, familier og venner ville forsvinde.

Det er direkte asocialt.

Danske Instruktører har netop lanceret en idé med produktion af low og low-lowbudget film. Ikke nogen dårlig idé, så kan den danske befolkning nemlig få syn for sagen i forbindelse med hvilken slags film de i fremtiden vil blive spist af med, hvis tosserierne med afkortning af biografvinduet ikke bliver bragt til ophør.