Formandens Bord: Oktober måneds danske markedsandel var 57,5%

DB - FRA FORMANDENS BORD II (720x329)

Her ved oktober måneds udløb må man konstatere, at dansk film ligger forholdsvis lunt i svinget.

– fem danske film på top 10

– årets to mest sete film er danske

– oktober måneds danske markedsandel var 57,5%

– år til dato er den danske markedsandel oppe på 27,7%

Foreløbig har 2.667.285 tilskuere oplevet danske film i 2014 og årets totale resultat vil sandsynligvis ende i omegnen af 3,1 mio. billetter. Langt fra noget rekordår, men dansk film redder æren, med en samlet markedsandel for året på op mod 25%

Oktober måned to mest sete film var naturligvis danske: ”Fasandræberne” med astronomiske 670.607 tilskuere og ”Krummerne – Alt på spil” med 205.557. Over for den massive publikumslyst til danske film, kunne amerikansk film ikke stille meget op: mest sete film fra USA var ”Kvinden der forsvandt” med 90.512 tilskuere, ”Let’s Be Cops” med 80.000, ”Jersey Boys” med 67.331 samt ”The Maze Runner” med 64.545.

Oktober måned totale tilskuerantal spillede nogenlunde op med resultatet i 2013.

I november venter årets to største amerikanske filmbrag, som ganske givet vil give behørigt udslag på Richter-skalaen: Christopher Nolans rumeventyr ”Interstellar” samt Francis Lawrence’ ”The Hunger Games: Mockingjay, 1. del”. De to film vil utvivlsomt give dansk film kam til håret. Eneste danske modtræk i november er Bille Augusts ”Stille hjerte”, som forventningerne dog ligeledes er høje til.

DB - TOP 25 NOVEMBER