Genåbning af gamle biografer – starten på en ny trend?

Efter at være lukket i 50 år er biografen i bydelen Crystal Palace, i det sydlige London, genåbnet. Biografen har ellers været brugt som både bingo-hal og forsamlingshus for en religiøs trosretning. En skæbne der er overgået mange engelske biografer. Ingen tvivl om at vi ville have set flere gamle, velfungerende biografer i bybilledet i dag, hvis de altså ikke var bukket under i trange tider. Se før/efter billedet ovenstående.

Frem til 1968 husede bygningen Rialto-biografen, men nu har biografkæden Everyman Cinemas kastet omkring 27 millioner kroner i bygningen og har genåbnet biografen, som en såkaldt ’boutique cinema’. Biografen fremstår i dag flottere end nogensinde.

Everyman Cinema, Crystal Palace, er kædens biograf nummer 25. Everyman Cinema blev grundlagt i år 2000.

Biografen har en lang række raffinerede spisetilbud, ligesom vinbeholdningen er i særklasse. 

Farverne er holdt i moderigtig mørkegrå og der er fire sale i biografen. En stor og tre mindre. Alle salene er indrettet med komfortable sofaer med puder og samtlige sale udstyret med Dolby Surround Sound og 4K projektion. 

Cocktails og fantastiske vine bliver serveret direkte til din plads i salen, eller kan nydes i de talrige alkover i barområdet, både på stueplan og første sal. Foyerindretningen er ligeledes moderigtig. 

Biografen tilbyder en hel aften ude, med både film, mad og drikkelse. Programmet sammensættes så bredt som muligt, og tilbyder i øvrigt en lang række events, såsom udendørsbiograf, musik, teater og ballet.

CEO for Everyman Cinemas, Chripin Lilly, er ikke bange for fremtiden: “I 1984 havde vi tre tv-kanaler og den voksne del af den engelske befolkning gik gennemsnitligt i biografen en gang årligt. Nu, i 2018, har vi 100-vis af kanaler og englænderne går gennemsnitligt i biografen tre gange årligt. Vi er inde i en god cirkel – jo mere folk ser film, desto mere går de biografen.” 

Er genåbning af gamle biografer starten på en ny trend?

Nedenstående fotos fra Everyman Cinema, Crystal Palace – både eksteriør og interiør.