”Ghostbusters” blev godt modtaget i USA

DB - ABLACKGHOST (720x325)

”Ghostbusters” blev godt modtaget af både publikum og anmeldere i USA. Filmen opnåede en 73%-rating på Rotten Tomatoes, hvilket er meget fint for en komedie.

Filmen indspillede $46,0 mio. de første tre dage i USA, hvilket markerer den største åbning nogensinde for filmens stjerne Melissa McCarthy og instruktøren Paul Feig.

Dog skal åbningen ses i lyset af et produktionsbudget på $144 mio., hvilket betyder filmen også skal blive en stor succes på de internationale markeder, for at komme i sort. Sonys ledelse har allerede lovet flere film i denne franchise.

I over to år har Feig og Sony været under hård kritik, fordi de valgte kvindelige hovedrolleindehavere til filmen. In originalen fra 1984 spillede Bill Murray, Dan Aykroyd, Ernie Hudson og Harold Ramis hovedrollerne, som denne gang er overtaget af Melissa McCarthy, Kristen Wiig, Kate McKinnon og Leslie Jones.

Kritikken må siges at være blevet gjort til skamme.

Reboot’en har også Chris Hemsworth på rollenlisten og en lang række cameos af stjerner fra den originale film, inklusive Murray. “Ghostbusters” foregår på Manhattan, hvor en invasion af spørgelser tvinger fire kvinder til at slå sig sammen for at bekæmpe truslen. Ivan Reitman, som instruerede originalen fra 1984, er denne gang producer.

Ikke overraskende var 57 procent af filmens premierepublikum kvinder og 63 procent af biografgængerne var over 25 år. Totalt gav publikum filmen en ”B+”-rating på CinemaScore, selvom yngre publikummer var mere begejstret og gav filmen ”A-”.

Woody Allens “Cafe Society” åbnede ligeledes i weekenden, og imponerede med den største åbning i år, når man alene ser på salsgennemsnittet. Filmen indspillede $371.000 i kun fem biografer i NY og LA, hvilket giver et fantastisk salsgennemsnit på $71.000. Filmen, som er en periodekomedie med Jesse Eisenberg og Kristen Stewart i hovedrollerne, blev modtaget af en fin 78%-rating på Rotten Tomatoes.

”Ghostbusters” indspillede dog ikke nok til at slå ”Kæledyrenes hemmelige liv”, som forblev på førstepladsen med en indspilning på $50,6 mio. Filmen har til dato indspillet $203,2 mio. i USA.

Computeranimation er så sandelig i høj kurs pt., hvilket også understreges af at ”Find Dory” ikke alene er blevet årets største succes i USA, men ligeledes nu er blevet en den mest indtjenende computeranimeret film nogensinde i USA. Filmen har indspillet $445,5 mio. i USA og $721,8 mio. globalt, hvor filmen stadig mangler at åbne i en lang række lande. En global indspilning på langt over en milliard er mere end sandsynligt og filmen er dermed på sikker kurs mod at blive den største animationssucces nogensinde – også globalt.

Næste weekend åbner følgende film I USA: Animationsfilmen ”Ice Age: Den vildeste rejse” (som åbnede i sidste uge i Danmark til stor succes), gyseren ”Lights Out” og endnu et kapitel i Star Trek-sagaen: ”Star Trek Beyond”.

1abcdekfls (720x415)