Giv amerikansk film kamp til stregen!

DB - ABLACKFIGHT (720x341)

Børn og unge flokkes om biograferne, men det er amerikanske film som er de foretrukne. Dansk film har nemlig ikke har været i stand til at producere film, som kan konkurrere med de amerikanske, så især børn og unge har vendt film på modersmålet ryggen.

De unge elsker at gå i biografen, men det er de amerikanske film som foretrækkes.

Det er trist dansk film øjensynligt har kastet håndklædet i ringen, når det handler om de fremtidige muligheder for at få børn og unge i biografen. Filmarenaen vil således blive overladt amerikansk film.

Hvad der burde fokuseres på, er at give amerikanske film kamp til stregen. At skabe rammerne for at danske børn og unge også i fremtiden skal kunne nyde film på modersmålet på det store lærred.

Amerikanske undersøgelser på området har vist, at hvis blot der produceres film, som har interesse for børn og unge, så sidder de bænket foran det store lærred.

Faktisk vendte trenden i USA i 2017, hvor teens i kategorien flittige biografgængere steg med hele 26 procent. De amerikanske teens forlader streamingtjenesterne og stormløber i stedet de amerikanske biografer.

At dansk film pt. ikke formår at give amerikansk film ordentlig konkurrence, skal ikke bruges som undskyldning for at opgive ævred. Og der er bestemt ingen årsag til at generalisere ud fra dansk films manglende evne til at tiltrække ungdommen. Den danske ungdom elsker at gå i biografen!

Man må håbe de ansvarlige politikere vil kæmpe for at vort hjemlige filmbryg kan sættes i stand til at give amerikanske film i biograferne kamp til stregen.

Det fortjener danske børn og unge.

1a5 (720x441)