Glem Kina, det er stadig i Europa de amerikanske studier tjener deres penge

DB - ABLACKEUROPE (720x332)

De amerikanske studiers omsætning i Europa steg i 2015 til $8.4 mia. “Star Wars: The Force Awakens” og “Minions” førte an.

Glem Kina. For Hollywood-studierne er Europa (stadig) hvor pengene er.

De amerikanske studiers omsætning i de 28 lande i EU steg til $8,4 mia. i 2015, ifølge data offentliggjort onsdag af European Audiovisual Observatory. Det er en stigning på 16 procent i forhold til 2014 og det er rekord.

De amerikanske studiers indtjening i Kina var sidste år $6,8 milliarder kroner. Nordamerika er fortsat verdens største filmmarked, med en omsætning sidste år på $11,0 mia.

Men ser man på omsætningsvækst overgår Kina, med en omsætningsstigning på 48,7 procent sidste år, alt andet. Men de fleste af pengene bliver i Kina. De amerikanske studier tegnede sig kun for 38,4 procent af det kinesiske marked. Det er en nedgang i forhold til 2014, hvor de amerikanske studier tegnede sig for 45,5 procent.

I Europa tegnede Hollywood-film sig for 64 procent af markedet, drevet af blockbustere som ”Star Wars: The Force Awakens”, ”Minions”, ”Spectre” og ”Jurassic World”. Alle fire solgt mere end 30 millioner billetter i Europa sidste år.

Samtidig kan de amerikanske studier få flere film ud i Europa end i Kina, hvor der er kvoter på udenlandske film. I Europa er der ovenikøbet mere favorable aftaler, som betyder studierne får flere penge i lommerne, end hvad de er i stand til at få ud af Kina.

2015 var også fantastisk år, hvad angår solgte billetter: Tilskuerantallet ramt 976 mio i 28 EU-lande, 67,5 millioner mere end 2014.

Bemærkelsesværdigt er det da også, at hvert eneste europæiske marked voksede sidste år. Omsætningen i England og Irland var 459,0 mio., hvilket er en 30,0 procents stigning. Tyskland oplevede en stigning på 19 procent i forhold til 2014.

Engelske film nød også den største hjemmemarkedsandel på hele 44,5 procent. Det var takket være engelsk producerede film, som var finansieret at de amerikanske studier, såsom ”Star Wars: The Force Awakens”, ”The Martian” og ”Kingsman: The Secret Service”. Britiske uafhængigt producerede film, uden støtte fra de amerikanske studier, repræsenterede en markedsandel på 10,6 procent.

Til sammenligning, udgjorde franske film, som for eksempel Olivier Megatons ”Taken 3”, 35 procent af det lokale marked i Frankrig. I Tyskland var tallet 27,5 procent, takket være Bora Dagtekins komedie ”Fack ju göthe 2”. Sidstnævnte var den eneste ikke-engelsksprogede film, som sidste år kom på den samlede europæiske top 20.

Det totale tilskuerantal i Danmark nåede op på 14.175.525 millioner, en stigning på 14,9 procent i forhold til 2014 og det næstbedste år siden 1982. Danske film solgte 4.153.728 billetter, en flot stigning på 28 procent i forhold til 2014 – og gjorde hermed 2015 til det næstbedste år for dansk film siden 1976. Dansk films markedsandel, målt på billetter, nåede op på 29,3 procent.

Uden for EU, steg omsætningen i Rusland med 1,9 procent og Tyrkiet steg med 4,0 procent.