”Godzilla” smadrer alle konkurrenter i USA

DB - GODZILLA II (720x339)

“Godzilla” satte noget af et fodaftryk på den amerikanske top til denne weekend. Filmen indspillede hele $93,2 mio. de første tre dag i USA og på de internationale markeder nåede filmen helt op på $103 mio. En global åbning på knap $200 mio., burde sætte store smil på læberne i Warner Bros.

Filmen, som har kostet $160 mio. at producere, fik positive anmeldelser og publikum ratede den til ”B+” på CinemaScore.

Universals ”Bad Neighbors” indspillede $26 mio. i anden weekend i USA og har til dato indspillet $146,3 mio. globalt.

Sonys ”The Amazing Spider-Man 2”, som altså ikke er så amazing i USA, indspillede $16,8 mio. i filmens tredje weekend i USA. Til gengæld er filmen yderste succesfuld på de internationale markedet, hvilket har hjulpet til de $633,1 mio. filmen til dato har indspillet globalt.

Blandt weekendens øvrige nye film, finder vi Disneys baseball-drama ”Million Dollar Arm”, som indspillede $11,0 mio. de første tre dage. Amerikanske baseball-film har aldrig været danskernes kop the og den får vi ej at se i de danske biografer.

Næste weekend ’over there’, står den på Adam Sandler-komedien ”En vild date” samt den anmelderroste ”X-Men: Days of Future Past”.

DB - TOP 10 (720x409)